Salgstal 2012

Stor salgsfremgang viser at scooterne er populære
Anslået læsetid: 1 Minutter

De nye populære tohjulere i Danmark er scooterne. De store scootere, dem der må køre mere end 45 km/t, er blevet meget populære som pendler-køretøjer. Forståeligt med morgen og eftermiddagstrafik omkring storbyerene der bliver mere og mere tæt.

Daglig pendling kan utvivlsom klares på mindre end den halve tid på motorcykel-scooter, sammenlignet med bil, for alle de der pendler omkring Danmarks store byer.

Tendensen med scooternes store fremgang har Europa set de seneste år i andre lande, og nu følger Danmark altså også denne nye trend.

Kun de regulære scootermærker har i 2012 haft stor salgsfremgang. PGO er i år gået frem med 27%, og Kymco med 17%. Alle de kendte MC mærker har haft tilbagegang i salget, dog undtaget Harley-Davidson der har øget deres salg med 10,9% og Honda med en minimal salgsforøgelse på 1,9%.

Samlet er der 2012 til dato solgt 1760 nye motorcykler over 50 ccm i Danmark. Se billederne for detaljerede salgstal.

Top 10 salg over 50 ccm. Danmark 2012 Uge 1-47.

1. Honda 329

2. Yamaha 255

3. Kawasaki 199

4. Suzuki 197

5. BMW 159

6. Harley-Davidson 132

7. Kymco 62

8. Triumph 48

9. PGO 47

10. Aprilia & Hyosung 38

Tommy Rønn
Skrevet af
Journalist

Tommy Rønn var medstifter af MagaCin og en af de centrale kræfter bag opbygningen af mediet. Med en fortid som racerkører, motorjournalist og mangeårig motorcyklist var interessen for motorcykler fundamentet for både hans journalistik og arbejdet med MagaCin.

Gennem årene skrev og filmede Tommy et stort antal nyheder, test, rejseberetninger og historier fra motorcykelverdenen. Erfaringen kom ikke kun fra tastaturet; omkring ti år blandt de hurtigste danskere på racerbanerne og årtiers motorcykelkørsel gav en solid ballast, når nye maskiner skulle vurderes.

Mange danske motorcyklister husker nok Tommy som manden, der grundlagde FDM's køretekniske kurser for motorcyklister.

Del med en ven

Skriv et svar