
Nyopført dansk motorsportsanlæg truet af Stor Vandsalamander
Det er ikke nogen hemmelighed, at motorsporten har trange kår i Danmark.
Reglerne for brug af landets eksisterende banelæg/racerbaner er yderst restriktive, og det har gennem mange år vist sig nær umuligt, at opføre nye faciliteter for motorsport.
Men det er dog lykkedes på Fyn, hvor Motorsport Center Fyn i Kærby Mose stod færdigt i marts i år.
Stor Vandsalamander tvinger anlægget i knæ.
Nu ser det imidlertid ud til, at der skal udkæmpes hårde kampe for at få lov til at benytte anlægget efter hensigten.
Det skyldes ikke, at den dragelignende Stor Vandsalamander har muteret til gigantiske proportioner af Godzilla størrelse, og truer med at knuse faciliteterne.
Odense kommune har for kort tid siden udsendt en pressemeddelelse, som beskriver at By- og Kulturforvaltningen har modtaget afgørelse fra Planklagenævnet i en klagesag om motorsportsanlægget i Kærby Mose. Planklagenævnet har vurderet, at der er en væsentlig retlig mangel i forhold til påvirkning og beskyttelse af stor vandsalamander i området, og dermed er lokalplan og kommuneplantillæg ophævet.
Bliv medlem af MagaCin
Få fuld adgang til Danmarks største nyhedssite om motorcykler.

