Skal Triumph også melde sig som BMW R1200GS konkurrent? Det mener ihvertfald engelske MCN i nyeste avis. Efter deres udsagn er der en 1200cc adventure maskine i støbeskeen fra den engelske fabrik.
Til dato er det kun MCN der har nævnt en sådan model, trods det faktum at andre internationale medier ofte rammer mere eksakt i deres forudsigelser. MCN taler 1180cc på tre cylindre.
Er det sandt lyder det spændende. Men måske er der en grund til englænderne selv kalder MCN, More Crap than News. De har ihvertfald før gættet forkert.
Vi håber de gætter rigtig da en 1200cc adventure fra Triumph lyder spændende.
Skrevet af
Journalist
Tommy Rønn var medstifter af MagaCin og en af de centrale kræfter bag opbygningen af mediet. Med en fortid som racerkører, motorjournalist og mangeårig motorcyklist var interessen for motorcykler fundamentet for både hans journalistik og arbejdet med MagaCin.
Gennem årene skrev og filmede Tommy et stort antal nyheder, test, rejseberetninger og historier fra motorcykelverdenen. Erfaringen kom ikke kun fra tastaturet; omkring ti år blandt de hurtigste danskere på racerbanerne og årtiers motorcykelkørsel gav en solid ballast, når nye maskiner skulle vurderes.
Mange danske motorcyklister husker nok Tommy som manden, der grundlagde FDM's køretekniske kurser for motorcyklister.
Leder du efter en motorcykel?