Ny Honda Transalp udfordrer konkurrenter i mellemklassen
MagaCin har gennem nogen tid argumenteret flittigt for, at det ville give rigtig god mening, hvis Honda præsenterede en ny Honda XL750 Transalp ved mc-messen EICMA i Milano, og det viste sig i begyndelsen af denne uge at holde stik.
Se præsentationsvideoerne for den nye Honda XL750 Transalp nederst i artiklen.
Længerevarende rygter
Rygterne om en ny XL750 Transalp har svirret i nogen tid, og vi kunne i august fortælle, at Honda havde taget patent på modelnavnet XL750 Transalp.
I september dukkede friske spionfotos op på internettet, og en måned senere blev der bragt yderligere brænde til bålet med ny dokumentation, som pustede fornyet liv i rygterne om, at en ny Transalp ville blive afsløret på EICMA.
Tæppet hevet af
Rygterne viste sig at tale sandt, og dem som tirsdag d. 8. november fulgte med på MagaCin’s Facebook-side, var vidne til øjeblikket, hvor Honda præsenterede deres spændende nye eventyrer i mellemklassen.
Overværede du ikke MagaCin’s live-sending, kan den ses ved klik på billedet herover eller via dette link.
Men orker du ikke at spole dig igennem en lang video, for at lægge øre til marketingfyrens salgstale, kan du læse videre, og få de vigtigste fakta på plads om den nye XL750 Transalp.
Og naturligvis også se de officielle præsentationsvideoer nederst i artiklen.
Udfylder tomrum
Siden Honda aflivede den sidste Transalp, som var temmelig asfaltorienteret i sine sidste leveår, har japanerne ikke for alvor haft en adventurebike i den store ende af mellemklassen i modelprogrammet, men nu er Honda tilbage.
Bliv medlem af MagaCin
Få fuld adgang til Danmarks største nyhedssite om motorcykler.


