
Kawasaki indfører seks års garanti på nye motorcykler
Kawasaki har netop annonceret, at den japanske producent udvider garantien på nye gademotorcykler i Europa fra fire til seks år. Det svarer til en forlængelse på hele 50 procent, og den nye ordning understreger ifølge Kawasaki producentens tillid til motorcyklernes kvalitet og holdbarhed.
Den seksårige garanti dækker fabrikationsfejl og gælder ikke blot de kommende 2027-modeller, men også fabriksnye motorcykler, som allerede står på lager hos de autoriserede europæiske Kawasaki-forhandlere, forudsat at de endnu ikke er garantiregistreret.
Seks års garanti i Danmark fra 1. november
Ifølge Kawasakis pressemeddelelse bliver den nye garantiordning indført gradvist på de europæiske markeder fra begyndelsen af november 2026 og frem mod starten af 2027.
Garantien omfatter motorcykler, der er officielt importeret gennem Kawasaki Motors Europe og solgt af en autoriseret forhandler. Den nye ordning gælder motorcykler, som garantiregistreres fra den 1. november 2026, og Kawasaki Danmark har over for MagaCin bekræftet, at den seksårige garanti også træder i kraft herhjemme på denne dato.
Kawasaki oplyser desuden, at garantien efter virksomhedens godkendelse kan overdrages til en ny ejer, hvis betingelserne er opfyldt. Garantiperioden udløber under alle omstændigheder seks år efter den oprindelige garantiregistrering.
Kawasaki understreger tilliden til kvaliteten
Administrerende direktør for Kawasaki Motors Europe, Shigemi Tanaka, fremhæver i forbindelse med annonceringen, at langt de fleste Kawasaki-ejere ifølge virksomhedens egne serviceoplysninger sandsynligvis aldrig får brug for garantien. Men han mener alligevel, at det giver kunderne ekstra tryghed at vide, at garantien fremover er gældende i hele seks år.
“Den opdaterede ordning illustrerer på bedste vis vores tillid til kvaliteten og holdbarheden af de produkter, vores officielle europæiske forhandlere sælger,” siger Shigemi Tanaka i pressemeddelelsen, som er gengivet på originalsproget nederst i artiklen.
Med den nye seksårige garanti får danske Kawasaki-kunder altså en endnu længere garantiperiode. Det er der næppe nogen, der beklager.
Pressemeddelelse:
Kawasaki Introduces Six-Year European Motorcycle Warranty
Kawasaki is introducing a new six-year warranty against manufacturing defects for all new road motorcycles purchased from its official dealers in Europe.
Replacing the current four-year warranty, the 50% longer cover applies both to all incoming 2027 road-registered models and to new machines already in Kawasaki European dealer stock that have not yet been warranty registered.
Being rolled out by Kawasaki’s European branches between early November and the start of 2027, the new scheme is a further extension of the current highly efficient warranty programme and is focussed on further enhancing customer satisfaction, brand loyalty and peace of mind.
Commenting on the roll-out, Managing Director of Kawasaki Motors Europe, Mr Shigemi Tanaka, said:
“Our customer service records show that the vast majority of owners will likely never have to rely on their Kawasaki warranty. However, should they need help or assistance, it’s reassuring for them to know it’s not just the day, week, month or year after purchase that they can make a warranty enquiry, but for six whole years. This updated scheme perfectly illustrates our confidence in the quality and durability of the products our official European dealers sell.”

