Inspiration til de eventyrlystne - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Inspiration til de eventyrlystne

En 80-årig dansk motorcykeleventyrer udgiver ny bog om fem soloture gennem Europa; næsten 90.000 kilometer fyldt med oplevelser og erfaringer.
15/03-2026 kl. 05:42
Anslået læsetid: 2 Minutter

Denne weekend modtog MagaCin en henvendelse fra en sand eventyrer. En eventyrer af årgang 1945, som gennem sin 42 år lange erhvervskarriere har været udstationeret i Indonesien, Nigeria, Kuwait og Mongoliet, og som er bidt af en gal motorcykel.

Okay, sidstnævnte er måske blot en antagelse… Men under alle omstændigheder tilbagelægger Ejler Holt hvert år tusindvis af kilometer på nakken af det, der i vores verden med rette kan beskrives som værende menneskets bedste ven.

De mange år i sadlen har ført Ejler ud i alverdens kroge af Europa, og det er sidenhen blevet til et væld af beretninger, som i 2021 blev publiceret i bogen Motorcykeloplevelser i Europa.
En bog som ifølge forfatteren selv er gået hen og er blevet en slags håndbog for touringkørere med mod på de ture.

Et nyt kapitel… Eller fem!

Siden da er der forsvundet fem år af kalenderens krøllede sider, men Ejler har bestemt ikke ligget på den lade side.

Nej, han har siden udgivelsen af den første bog kørt endnu fem soloture, som tilsammen strakte sig over næsten 90.000 kilometer. Og de historier, som eventyrene blev til, skal danskerne naturligvis ikke snydes for.

Derfor udgiver Ejler Holt endnu en bog d. 20/4 gennem Forlaget Mellemgaard, hvor han med lune fortæller om de mange oplevelser, han blev tildelt på sin vej.
Gode som dårlige, ikke altid sjove, men aldrig kedelige.

I bogen, som forhåbentlig kan inspirere andre til at springe i sadlen og drage på tur, finder du blandt andet også syv faktabokse med erfaringer, der spænder fra oppakning over sprogvanskeligheder til ganske lavpraktiske emner.

Så mangler du lidt læsestof til de allervådeste dage dette forår, er det måske værd at kigge lidt nærmere på Ejlers 2. udgave af Motorcykeloplevelser i Europa?

Del med en ven

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2025