Brembo gruppens aftryk på EICMA - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Brembo gruppens aftryk på EICMA

Brembo prægede EICMA 2025 med nye kalibre, digital teknologi og stærke mærker som Öhlins og BYBRE, der satte retningen for fremtidens MC.
24/11-2025 kl. 09:02
Anslået læsetid: 5 Minutter

Brembo-gruppen indtog EICMA 2025 med selvtilliden helt i top; ikke blot som producent af bremser, men som en teknologisk frontløber, der spænder over stort set alt, der får to hjul til at bide, styre og præstere.

I Rho Fiera Milano føltes koncernens tilstedeværelse næsten allestedsnærværende, flankeret af stærke søstermærker som Öhlins, BYBRE, SBS Friction, J.Juan, APRacing og Marchesini.
Et billede på, hvor meget gruppen efterhånden fylder i motorcyklernes verden.

En samlet tilgang til fremtidens motorcykler

Brembo præsenterede sig som en fuldgyldig løsningstilbyder; ord der i mange sammenhænge kunne lyde som marketing, men som her ramte plet.

Koncernen viste sig nemlig ikke kun som leverandør af enkeltdele, men som en enhed der tilbyder både bremser, affjedring, hjul og specialkomponenter.
Kombinationen af innovation, design og passion var en gennemgående filosofi, der favnede alt fra daglig pendling til motorsportens allerskarpeste hjørner.

Márquez’ mesterskabsmaskine trak folk til

En af messens absolutte publikumsfavoritter var Ducati Desmosedici GP-raceren, der har hjulpet Ducati Lenovo Team og den spanske superstjerne Marc Marquez på vejen til mesterskabssejr tidligere på året.

Motorcyklen stod som en rullende til hele koncernen med Brembo-bremser, smedede Marchesini-hjul, Öhlins-affjedring og carbonkobling fra APRacing.
Et stærkt bevis på, hvordan gruppens egne mærker i fællesskab kan løftede niveauet i motorsportens absolutte top.

TrackTribe åbnede døren til banedata for folket

Brembo brugte også EICMA til at præsentere nye digitale veje, hvor TrackTribe, ifølge Brembo selv, var en af de mest bemærkelsesværdige nyheder; et system skabt til trackday-entusiaster, der ønsker at forstå egen kørsel langt dybere end blot følelsen i sædet.

Med flere sensorer og en dedikeret kontrolenhed på motorcyklen bliver forskellig data sendt til en app, hvorfra rytteren kan analysere sine linjer, bremsepunkter og omgangstider samt dele erfaringer med andre.

Öhlins viste ny identitet

Hos Öhlins handlede nyheden om visuelt udtryk snarere end hardware. Producenten afslørede et helt nyt logo og en ny identitet, der skulle åbne brandet for en bredere gruppe entusiaster.

Brandets Racing-DNA er stadig tydeligt, men strategien retter sig også mod at udvikle komplette løsninger og engagere både to- og firehjulsfolk i en mere helhedsorienteret tilgang.

BYBRE løftede niveauet

Brembos yngre og mere prisvenlige brand, BYBRE, markerede sig også på messen med to nye kalibre: P4.28 til sport og P4.32 til Adventure-segmentet.

Begge skal bidrage til at løfte mærkets teknologiske konkurrenceevne og ramme en yngre målgruppe, der ønsker ordentlig bremsekraft uden at sprænge budgettet.

BYBRE P4.28

Den dobbeltstemplede P4.28 er som nævnt udviklet til frisk kørsel på fast underlag, og kombinerer et let design med høj performance.
Kaliberen huser to 28 millimeter stempler, kan leveres i to farver (sort og titanium) og med to forskellige typer bremseklodser (sinter eller organisk) fra fabrikken.

BYBRE P4.32

P4.32 er med en todelt opbygning, fire 32 millimeter stempler og større bremseklodser end i ovennævnte tiltænkt den eventyrlige del af motorcyklisme. En kaliber der angiveligt skulle være kompatibel med en lang række modeller i ADV-segmentet.

Individualisering fik mere farve

For de besøgende med forkærlighed for personlig stil præsenterede Brembo de farverige Hypure-kalibre; en sammentrækning af Hyper og Pure.

Hypure laves i fire farver

Samtidig markerede RCS Corsa Corta 50th Anniversary-kittet et historisk tilbageblik; et sæt der kun fremstilles i 500 eksemplarer og blev revet af hylderne kort efter lanceringen tilbage i juli måned.

RCS Corsa Corta 50th Anniversary

Et blik mod et mere integreret og farverigt årti

På EICMA 2025 viste Brembo sig som en producent, der balancer arven fra italiensk ingeniørkunst og en tydelig ambition om at forme fremtiden med samarbejde som sit bedste værktøj.

Hvis messen pegede i den retning, branchen bevæger sig, kan vi forvente et mere integreret, mere digitalt og måske endnu mere farverigt motorcykelårti.

Et årti der allerede begyndte at tage form i messehallernes summen, og som for alvor satte gang i denne skribents PMS (Parked Motorcycle Syndrome).

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2025