BMW Motorrad præsenterer BMW R 12 S - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

BMW Motorrad præsenterer BMW R 12 S

BMW's eksklusive specialmodel er en hyldest til fortidens BMW R 90 S, som i 1976 løb med sejre ved Isle Of Man TT og ved Daytona 200.
CO
29/11-2024 kl. 00:02
Anslået læsetid: 3 Minutter

Har du læst denne artikel, som handler om, at BMW genopliver en sand legende med en ny BMW, så er du nok ikke specielt overrasket over lanceringen af den nye BMW R 12 S.
En model der efter BMW Motorrad’s egen beskrivelse er en eksklusiv hyldest til BMW R 90 S, som i sin tid førte sig frem med 67 hestekræfter og en tophastighed på 200 km/t, hvilket i 1976 høstede hæder af fineste karat både ved Isle of Man TT og Daytona 200.


Legender lever for evigt, og den nye BMW R 12 S er det perfekte bevis:
Sådan lyder ordene om den nye R 12 S, og Head of BMW Motorrad Design Alexander Buckan forklarer, at de definerende designelementer på modellen inkluderer styrkåben med røgfarvet kåbeglas, sædet med kontrastsyninger, og lakeringen i Lava-orange metallic som et nik til den legendariske R 90 S Daytona fra 1975.

Designet er perfekt komplimenteret med detaljer som det røde S på sidedækslerne, den røde dobbelte staffering, og felterne med airbrushede kanter på benzintank og anderøv. Konceptet for den retroinspirerede sportslige motorcykel understreges ifølge BMW yderligere med standardudstyr som de skinnende anodiserede Option 719 Classic fælge med eger, såvel som andre komponenter i høj kvalitet.

Som eksempler angives det sorte styr og forgaflen som en del af Billet packs Shadow, der blandt andet omfatter tændspoledæksler, proppen til oliepåfyldning og Option 719 ventildækslerne som er coatet i Avus black metallic matt.
Billet pack’en inkluderer yderligere fodhvilere inklusive bremse- og gearpedal, passager fodhvilere, bremse- og koblingsgreb, dæksler på koblings- og bremsevæskebeholdere samt sidespejle.

Option 719 ventildæksler

Comfort Package som også er standardudstyr indeholder Hill Start Control, Shift Assistant Pro, opvarmede håndtag, fartpilot, og adaptive cornering light Headlight Pro, som sikrer optimal oplysning af svingene forude.

Trods et ret rigt udvalg af standardudstyr, er det dog muligt at tilføje endnu mere udstyr fra det omfattende originale tilbehørskatalog, som blandt andet indeholder udstødningssystem i titanium, bløde tasker, og sort nummerpladeholder til montering på bagsvingeren i stedet for standardmonteringen under “anderøven”.

Som fabriksmonteret ekstraudstyr er det endvidere muligt at tilkøbe eksempelvis dæktryksovervågning (RDC), Anti-Theft Alarm System (DWA), Intelligent Emergency Call, Connected Ride Control og digital instrumentering med micro-TFT display som et alternativ til den klassisk udseende instrumentering.


Den nye BMW R 12 S ser ualmindeligt fed ud, især for os der husker forlægget, og vi trækker publiceringen af denne artikel i så god tid, at det er muligt at finde yderligere information om modellen på danske BMW Motorrad’s website i denne sektion dedikeret til skønheden.

Og på lige præcis den side kan du også se, at BMW R 12 S er prissat fra kr. 339.995,-
Motoren i den moderne version af den legendariske klassiker er god for 109 hestekræfter og en velvoksen overarm med et maksimalt drejningsmoment på 115 Nm.
Topfarten er opgivet til 210 km/t, men ville det ikke næsten være synd at køre så hurtigt, at andre ikke når at nyde synet?

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start