BMW afslører nyt touring ikon i næste uge - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

BMW afslører nyt touring ikon i næste uge

BMW Motorrad lancerer den ny BMW R1300RT tirsdag eftermiddag. I artiklen finder du link til live-præsentationen af nyheden.
CO
27/04-2025 kl. 04:58
Anslået læsetid: 2 Minutter

Det er kun få uger siden BMW Motorrad afslørede mærkets nye BMW R 1300 R, og der går blot få dage inden producenten præsenterer endnu en nyhed med samme motor.

Ved lanceringen af BMW R 1300 R blev vi orienteret om, at udviklingsafdelingen har fokuseret kompromisløst på køredynamik, hvilket angiveligt har løftet BMW R 1300 R op på et nyt niveau, så den leverer en meget mere sportslig oplevelse end før.
Men hvad så med dem, der ikke er specielt sportsligt inklinerede, men er på udkig efter en ny BMW, der fortrinsvis udmærker sig med komfort de lange rejser?

Lige præcis det segment tilgodeses ganske snart, da en ny BMW R1300RT afsløres sidst på eftermiddagen d. 29. April.
An all-new touring icon is on the horizon skiver BMW Motorrad i nedenstående opslag på sociale medier.

Allerede i sommeren 2024 kunne du her på MagaCin læse om den snarligt kommende nyhed i artiklen, Ny BMW R 1300 RT spottet under testkørsel, hvor vi spekulerede i, at modellen eventuelt kunne blive afsløret på efterårets store internationale mc-messe EICMA i Italien.

Det blev dog hverken den nyligt lancerede BMW R 1300 R eller BMW R 1300 RT som stjal BMW-overskrifter ved EICMA 2024, men derimod BMW Concept F 450 GSF.

En rigtig spændende model, som du kan se og høre mere om i artiklerne fra vores rundtur på EICMA 2024, og som vi fik et gensyn med og en sludder med BMW folkene om, da vi efterfølgende var et smut til Motorcycle Live 2024 i Birmingham, og som vi såmænd også spejdede efter, da vi i indeværende år besøgte Tokyo Motorcycle Show.

Den velorienterede MagaCin læser er bekendt med, at BMW arbejder på nyt nærmest usynligt aerodynamisk koncept, og at BMW Motorrad kraftig overvejer fremtidig deltagelse i MotoGP, for blot at nævne nogle få interessante emner.

Det ser vi naturligvis også frem til at høre mere om, men i umiddelbar fremtid sidder vi naturligvis klar bag skærmen, når BMW Motorrad på tirsdag i den kommende uge præsenterer den nye BMW R 1300 RT, som efter beskrivelsen er velsignet med den ultimative touring ekspertise.

Du kan selv følge præsentationen direkte på YouTube via dette link, eller efterfølgende læse om nyheden her på MagaCin, hvis logistikken ikke tillader dig at følge live-præsentationen.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2025