Aprilsnar: Slut med fartovertrædelser: Irisscanner skal registrere motorcyklister
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Nu bliver alle motorcyklister overvåget konstant!

Aprilsnar: Ny langdistance irisscanner stopper en gang for alle motorcyklers fartovertrædelser
Webmaster
01/04-2019 kl. 05:15

Så er det endegyldigt slut med at køre for hurtigt på motorcykel. I hvert fald hvis du vil undgå bøder, fængselsstraf og inddragelse af kørekort.

For nu har et flertal i Folketinget ladet sig inspirere af kinesisk overvågningsteknologi. På en studierejse til Kina så Folketingsmedlemmerne hvordan et nyt system løbende registrerede tohjulede trafikanters iris – dvs. det runde felt i øjet, som er unikt for hvert menneske. Og faktisk mere nøjagtigt end fingeraftryk.

“Vi var altså helt vilde med systemet. Danmark og Kina ligner på mange måder hinanden og derfor vil det også være nemt lissom at købe og opsætte systemet i Danmark, tror jeg. Så det skal vi bare have gjort i en fart, så vi kan få strammet op overfor motorcyklisters vanvidskørsel og asociale og generelt trælse adfærd”, udtaler Trine Bramsen (S).

Hun bakkes op af en rødmosset Kim Christiansen (DF), som tilføjer “nemlig, det mener jeg også”.

Sådan virker det

Systemet fungerer ved, at der ved hvert vejkryds, og for hver femte kilometer vej, opsættes et laseroptimeret kamera, som tager et billede af tohjulede trafikanter. Og navnlig kun tohjulede, for bilister skønnes at køre for pænt til at skulle registreres. Billedet fokuserer specifikt på øjet, som oplyses og registreres med en slags laser-blitz. Irisen registreres i databasen over motorcyklister, og hvis radaren samtidig har detekteret kørsel hurtigere end fartgrænsen, sendes en bøde automatisk til personen. På den måde kan der principielt sendes en bøde for hver femte kørte kilometer – eller hver gang man kører forbi et kamera.

Derved undgås også undskyldningen om, at ejeren af motorcyklen ikke vidste hvem der førte køretøjet på pågældende tidspunkt. En ofte anvendt undskyldning blandt motorcyklister, som ikke ville betale for deres brøde.

For at kunne registrere øjets iris korrekt, er brug af spejl- og mørkevisir samt solbriller ulovliggjort pr. dags dato, d. 1. april. Men for en sikkerheds skyld indebærer lovændringen også, at hver styrthjelm udstyres med en stor QR-kode, som alternativt registreringssystem. De udsendes som klistermærker, som ejeren selv skal påsætte hjelmen.

Implementeringen af systemet er billigere end man skulle tro, da der følger en betydelig rabat med, hvis den kinesiske leverandør får adgang til al data fra systemet. Resten forventes hurtigt tjent ind af bøder, som løbende sendes ud til motorcyklisterne.

Del med en ven

0 personer snakker om “Nu bliver alle motorcyklister overvåget konstant!

  1. Glæder mig helt vildt over at i dag er d. 1. april, nice try guys 😀

  2. Jeg kan godt lide at de har valgt en laser med fareskilt til deres aprilsnar, det gør det jo ligesom mere troværdigt……NOT

Skriv et svar

Giver børn en ny start