NIKEN: Hidsig ny trehjuler fra Yamaha

Trehjulet svingæder med MT-inspiration
Anslået læsetid: 1 Minutter

Den velkørende MT09 fra Yamaha får nu en tæt knyttet partner-in-crime. Forskellen ligger i antallet af hjul. Yamaha NIKEN, som lige er blevet præsenteret på Tokyo Motor Show, brillerer med to forhjul, sat op så der stadig er god mulighed for nedlægninger. Yamaha lover stabilitet i sving, også de skarpe af slagsen, og et godt greb i det aktuelle underlag.

Og det har helt sikkert været højt prioriteret: bemærk de dobbelte Upside-down forgafler, som skal holde styr på 15-tommers forhjulene.

Motoren er en vandkølet trecylindret med indsprøjtning. Med stor sandsynlighed den samme som bruges til MT09. 

Trehjulerens dimensioner er: længde er 2150 mm, bredde 885 mm og højde 1250 mm.

Det er endnu sparsomt med oplysninger. Yamaha frigiver mere information til EICMA-messen – som MagaCin som vanligt dækker.

Mathias B. Høj
Skrevet af
Journalist

Mathias har skrevet bredt om både motorcykler og biler på MagaCin, hvor han har dækket alt fra nye modeller og teknik til udstyr, tests og de mere skæve historier fra den motoriserede verden.

Fælles for artiklerne er en nysgerrighed på alt med motor og hjul og en uhøjtidelig tilgang til stoffet. For selv om teknik, specifikationer og fakta skal være på plads, må det også gerne være underholdende at læse om.

Del med en ven

Skriv et svar