2026 MotoGP kalender offentliggjort - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

2026 MotoGP kalender offentliggjort

Næste års løbskalender for kongeklassen i tohjulet motorsport er nu klar.
28/07-2025 kl. 09:25
Anslået læsetid: 2 Minutter

Næste år bliver motorsport fans verden over forkælet med 22 løb fordelt på fem forskellige kontinenter, og en sæson der strækker sig fra februar til november.

Blandt de altid fede events kan hardcore fans i 2026 blandt andet se frem til, at kongeklassen vender tilbage til Goiania i Brasilien, hvor de skal kæmpe om en plads på podiet på den 3,8 kilometer lange Autódromo Internacional Ayrton Senna.

Inden da lægger feltet ud på Chang International Circuit i Thailand, og lige efter går turen til Austin, Texas.
Herfra går turen til Qatar for at give den gas under stjernerne, da et dagsløb i den del af verden ganske enkelt er for varmt.

Resten af kalenderen kan du se på billedet her over, men vi vil råde dig til ikke at booke fly og hotel til samtlige events lige nu… For som du måske ved har løbskalenderen det med at ændre sig en smule som tiden går.

Det så vi eksempelvis i 2010, da den japanske afdeling blev aflyst grundet vulkansk aktivitet på Island som gjorde, at Europæiske fly ikke kunne gå på vingerne, og i 2020 hvor både Qatar, Thailand og USA bukkede under for Corona pandemien.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2025