
Indisk gigant har Europa i sigtekornet
Mange danske motorcyklister genkender formentlig navnet TVS, og en del ved nok også, at den indiske gigant TVS Motor Company traditionelt forbindes med mindre og prisbillige motorcykler. Men det kommer måske som en overraskelse, at den indiske producent, som i forvejen sidder tungt på hjemmemarkedet, har store ambitioner om at vinde markedsandele i Europa.
Ambitionerne rækker faktisk så vidt, at TVS både i sin egen beskrivelse af mærkets tilstedeværelse på verdensscenen og i sin seneste årsrapport betegner Europa som et strategisk fokusområde, mens selskabets President for International Business, Peyman Kargar, i forbindelse med en europæisk lancering for nylig formulerede ambitionerne endnu mere kontant: “Europe is our new frontier.”
Udtalelsen falder nærmest som en optrapning af de senere års udvikling, hvor TVS løbende har udvidet sine europæiske aktiviteter.
Hvem er TVS?
TVS Motor Company har hovedsæde i Chennai i Indien, og selv om mærket endnu ikke fylder voldsomt meget i den europæiske motorcykelpark, er der tale om en producent med en størrelse, som er værd at bemærke. TVS oplyser selv, at virksomheden i regnskabsåret 2025/26 solgte 5,89 millioner to- og trehjulede køretøjer, hvoraf motorcykler alene tegnede sig for 2,71 millioner eksemplarer.
Bliv medlem af MagaCin
Få fuld adgang til Danmarks største nyhedssite om motorcykler.

