MotoGP i Qatar aflyst
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

MotoGP i Qatar aflyst

Corona virus spænder ben for kongeklassen - Thailand også ramt
Steffen Olesen
02/03-2020 kl. 07:40

Motorcykelsæsonen 2020 er lige begyndt for rigtig mange danske motorcyklister, men for en stor del af os, er vejrbetingelserne måske ikke helt optimale endnu.

Men så kan man heldigvis bruge lidt tid på, at hygge sig med yderligere lidt klargøring og vedligeholdelse af motorcyklen, eller måske bliver der endda lidt tid tilovers til, at dumpe ned foran skærmen, for at se verdens bedste racerkørere give den gas i eksempelvis WSBK og MotoGP.

I den forgangne weekend så vi et brag af en åbning i WSBK klassen, hvor der var top underholdning for alle pengene, med vanvittigt spændende tæt race og overraskende vindere.

Mange af os er opdateret på 2020 MotoGP kalenderen, og havde regnet med at sidde klistret til skærmen, når årets MotoGP sæson efter planen skulle være skudt i gang i den kommende weekend. Men nu præsenteres vi desværre for en skuffende melding.

Den omsiggribende corona virus er nemlig årsag til, at FIM, IRTA og Dorna har meddelt at løb i MotoGP klassen slet ikke afvikles d. 6-8. Marts.

Det fremgår både af MotoGP's hjemmeside og opslag på sociale medier.

   

 

Risikoen for smittefare har medført, at der er indført restriktioner, som rammer alle rejsende til Doha, der ankommer fra Italien eller har opholdt sig i det sydeuropæiske land de sidste 2 uger. Disse rejsende vil efter ankomst til Doha ryge i karantæne i minimum 14 dage, og da italienerne spiller en vigtig rolle i MotoGP både på og udenfor banen, har arrangøren besluttet sig for helt at annullere MotoGP løbet.

Det er noget rigtig øv for os, der havde set frem til åbningsløbet med stor forventning. Men så må vi tage de positive briller på og i stedet glæde os over, at størstedelen af mandskabet fra Moto2 og Moto3 klasserne allerede var i Qatar i forbindelse med 3 dages officiel testkørsel på Losail International Circuit.

Derfor afvikles løbene i Moto2, Moto3 og Idemitsu Asia Talent Cup som planlagt, men efter et revideret tidsskema.

Så vi der utålmodigt har ventet på årets første MotoGP løb, må altså væbne os med tålmodighed. Årets næste løb – som dermed bliver det første – skulle efter planen afvikles i Thailand d. 22 marts, men en opdatering på MotoGP's website fortæller at løbet i Thailand ind til videre er udskudt.

Så må vi håbe at Corona bærere ikke sætter en stopper for det projekt.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start