Øget risiko for kollision med kænguruer ved IOMTT?
Som racerkører er der rigeligt at se til, og det kræver en vis koncentration at køre de optimale linjer og lokke det bedste ud af motorcyklen.
Derfor er forstyrrende elementer og uventede hændelser ikke specielt velkomne.
Forestil dig at du er monteret i sædet på en skrap racer, og har knæet i underlaget og presser citronen seriøst med maksimal gasgivning, da en kænguru pludselig krydser asfalten foran dig.
Sådan en situation kunne sagtens få nogle ret uheldige konsekvenser.
Aaaarh… vil nogle skeptikere nok indvende, og måske især dem med indsigt i denne skribents ret livlige fantasi, men det er faktisk ikke fri fantasi.
For det var lige præcis det Aleix Espargaró var ude for i 2022, da MotoGP karavanen efter en lang sæson var nået til Australien for at afvikle den 18. afdeling af årets MotoGP på Phillip Island.
Nå okay… men det skete jo i Australien, hvor hoppe-dyrene er allestedsnærværende. Og der er jo også eksempler på, at kørernes udstukne kurs pludselig blokeres af en måge på lige præcis den racerbane, der som bekendt er beliggende ret nær havet.
Uagtet disse hændelser indtraf på en temmelig fjerntliggende lokation, så er der faktisk også et nyere tilsvarende eksempel på konfrontation med en måge på en kendt racerbane, som de fleste har hørt om.
De asfalterede veje på øen Isle of Man bød nemlig i år på en ret uheldig oplevelse for den engelske elektriker Mark Parret, der måtte opgive at gennemføre sin start nummer 100 ved IOMTT efter et intermezzo med en måge, hvor Mark brækkede armen.
Uheld er langt fra ukendte ved IOMTT, hvor der i 2022 blev iværksat en undersøgelse efter årets fatale ulykker.
Men lige præcis kollisioner med måger blev efter ransagelse af hukommelsen ikke inddraget i den undersøgelse, og det gjorde potentielle kollisioner med kænguruer heller ikke.
Jamen kænguruer eller Wallabies i naturen er jo et Australsk / Tasmansk fænomen?
Næh, det er det såmænd ikke, for der findes også fritlevende kænguruer, eller mere præcist Brunhalset kænguru (Red-necked Wallaby), på Isle of Man.
Det engelske medie BBC beskrev for nogle år siden i artiklen Isle of Man wallaby study held before culling decision, at der inden eventuel regulering (aflivning) skulle gennemføres et studie for at fastslå bestanden af vilde Wallabies på Isle of Man.
I 2022 mente man, at der var mere end 100 fritlevende dyr, men det viste sig sidenhen at være lavt sat.
Red-Neck’erne er tilsyneladende undsluppet fra en dyrepark engang i 1960’erne. Og som en frisk opdatering beskriver BBC Wildlife Magazine i denne artikel fra begyndelsen af August 2025, at to undersøgelser gennemført i 2023 og 2024 opgjorde bestanden af fritlevende Red-necked Wallabies til 870 individer alene på nordsiden af øen.
Man anslår, at der nu findes et sted mellem 950 og 1.150 af dyrene i naturen på Isle of Man.
Derudover fremgår det af ovennævnte artikel, at nogle af dyrene med ret stor sandsynlighed er indavlede grundet det begrænsede antal oprindelige dyr. Og derfor er nogle af dem med ret stor sikkerhed blinde, hvor nogle individer har mælkehvide øjne, og visse af dyrene fremstår desorienterede.
Enhver sammenkædning mellem Red Necks, indavl og nummeret Dueling Banjos står for din egen regning, men lad os da bare dele en video med det herlige nummer fra en af fortidens fede film.
Mon ikke du selv har set Deliverance, og genkender persongalleriet samt musikken derfra?
Sådan kan man nemt ryge lidt af sporet.
Men det er ikke desto mindre et faktum, at de Brunhalsede Wallabies – uagtet de er blevet en turistattraktion på Isle of Man – er et stigende problem for fuglelivet, hvor der blandt andet er konstateret drastisk nedgang i øens bestande af Hedehøge, Engsnarre og Spover.
Ikke alle bønder på Isle of Man er vildt begejstrede for de omstrejfende hoppe-dyr, og blandt nogle borgere på Isle of Man går dyrene angiveligt under den lidet smigrende betegnelse brune rotter.
De lokale myndigheder bekymrer sig om, hvorvidt de omstrejfende Wallabies kan sprede smitsomme sygdomme, for der er eksempelvis både konstateret Toxoplamose (haresyge) i hjernen og orm i maven på døde Wallabies.
Citatet “I do think one day we will accept that, for the welfare of the animals themselves, for farmers, for road safety and for ecological reasons, we should bring the population down to a manageable number” der handler om eventuel regulering af bestanden, er frit sakset fra BBC Wildlife Magazine´s artikel, der er linket til længere oppe.
Set gennem visiret på en racerhjelm er henvisningen til sikkerhed på vejen nok det vigtigste.
Får de vilde Wallabies med en kropslængde på op til 90 cm og en vægt på mellem 13,8 og 18.6 kilo lov til uhindret at formere sig, så kan bestanden eksplodere i de kommende år. Og da vi allerede er informeret om, at en del af dyrene fremstår desorienterede, og at nogle af dem slet ikke kan se sig for, når de krydser vejen, så kan det blive et sikkerhedsmæssigt problem ved fremtidig afvikling af IOMTT.
Gad nok vide, om nogle af kænguruerne har skillinger nok i pungen til at frekventere den lokale pub, og det er derfor de fremstår desorienterede?
Og om andre er så fattige, at de er nødt til at brygge hjemmebrændt, og derfor har mistet synet?
Hurtigt tilbage til virkeligheden, hvor det sågu lyder lidt bizart, at vildtlevende kænguruer potentielt kan få en uheldig indvirkning på IOMTT, der afvikles på en breddegrad lidt under den danske grænse til Tyskland.
Men sådan forholder det sig ikke desto mindre.
Om de vilde kænguruer kunne gå hen og blive et ekstra underholdende element, vurderer du selv. Men lad os for en god ordens skyld runde af med oplysningen om, at IOMTT næste år afvikles i tidsrummet 25. Maj til 6. Juni 2026, og at det er efter sigende en rigtig god ide, at bestille billetter og booke overnatning allerede nu, hvis du vil til Isle of Man for at se ræs næste år.
Vi formoder, at det er mindre vigtigt, hvornår billetten til Isle of Man bestilles, hvis man vil derover for se på halvblinde desorienterede kænguruer.
Og nej… Vi ikke den fjerneste ide om, om den Wallaby der for nylig blev spottet i Ilketshall St Andrew stammer fra Isle of Man, og har været så desorienteret, at den har forvildet sig om bord på færgen fra øen, og derefter er hoppet hele vejen ned til det sydøstlige England.
