Den aller første Triumph motorcykel fra 1901 udstilles
Det er altid fint med udstillinger af klassiske motorcykler, men hvem skulle have troet, at den første motorcykel fra engelske Triumph stammer helt tilbage fra 1901.
For det giver vel ikke specielt god mening, at den første Triumph motorcykel pludselig viser sig at være fra 1901, når den britiske producent først begyndte at producere motorcykler i 1902?
Lad os dykke en tur ned i historien, og se om vi kan finde en forklaring.
Grundlagt som Import / Export firma
Den engelske motorcykelproducents fundament hviler oprindeligt på firmaet S. Bettmann & Co Import Export Agency fra 1884, som både importerede og distribuerede tyske symaskiner og solgte indkøbte cykler under virksomhedens eget navn.
Firmaet blev grundlagt af den tyske indvandrer Siegfried Bettman, som bosatte sig i engelske Coventry i 1883.
I 1886 skiftede S. Bettmann & Co Import Export Agency navn til det mere engelsk klingende Triumph Cycle Company, året efter var firmaet registreret som New Triumph Co. Ltd. – med økonomisk opbakning fra Dunlop – og i 1889 begyndte virksomheden at producere sine egne cykler under det nye navn.
Bliv medlem af MagaCin
Få fuld adgang til Danmarks største nyhedssite om motorcykler.

