
Her i landet sker flest MC-ulykker
Motorcyklister i Østjylland og Midt- og Vestsjælland lever livet farligt. Det er i hvert fald det mønster, som Vejdirektoratets Statistik over trafikulykker for året 2016 fremviser.
Midt- og Vestsjælland havde i 2016 hele syv dødsulykker mens Østjylland havde fem. Til sammenligning havde København og Københavns Vestegn hver en dødsulykke, til trods for en højere befolkningstæthed. Eller måske netop derfor: der er ikke så mange bugtede landeveje, der kan friste til at hasarderet kørsel. Borhholm slap nådigt med ingen dødsulykker og kun to tilskadekomne. Du kan se tallene i faktaboksen.
Tallene er baseret på Politikredse, da det i sagens natur er Politiet som indrapporterer ulykkerne. Tallene er fra 2016, da der ikke er kommet en samlet statistik over ulykkerne fra 2017 endnu.
Mænd mellem 25 og 64 år var statistisk overrepræsenteret med 16 af de 26 dødsfald. Mandlige kørere over 65 år stod for tre dødsfald, mens fire var under 24 år. Tre kvinder omkom; alle i alderen mellem 25 og 64 år.
Bliv medlem af MagaCin
Få fuld adgang til Danmarks største nyhedssite om motorcykler.

