Her er elmotorcyklen, der giver Tesla baghjul
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Her er elmotorcyklen, der giver Tesla baghjul

Hidsige elmotorcykler, der rent faktisk ser godt ud
Mathias B. Høj
29/09-2017 kl. 13:47

Sølle 2,8 sekunder bruges på at gå fra 0-100 km/t. Motorcyklerne fra Energica er af de mere hidsige slags – så det er ikke første gang vi skriver om dem. Og de er lavet med performance for øje med en tophastighed begrænset til 240 km/t, bremser fra Brembo og ABS fra Bosch. Den indbyggede computers algoritmer sørger for, at dosere kraften optimalt. Affjedring foran er fra Marzocchi. Kulfiberdele sørger for at holde vægten nede (og prisen oppe).

Rækkevidden er opgivet til 150 km, men batteriet kan til gengæld oplades til 85% på 30 minutter.

Ego og Eva hedder de to modeller, hvor Ego er med kåbe og Eva er en naked bike. De giver et indblik i, at el helt sikkert bliver interessant i fremtiden. Og at design betyder noget, selvom el er drivmidlet.

Motorcyklerne sælges desværre ikke i Danmark (endnu). Ifølge producenten kan de oplades ved samme stik som eksempelvis Clever anvender til opladning af elbiler, så de ville passe fint i Danmark. Prisen er nok den største forhindring. Vi tør ikke engang gætte.

På videoerne giver Ego baghjul til diverse muskelbiler og -motorcykler. Selvom man med rette kan være skeptisk for den slags videoer, når det er producenten selv der får dem lavet, giver det et indtryk af Energica motorcyklernes formåen.

Energica Ego vs. Tesla:

Se mere på Energica.

Del med en ven

0 personer snakker om “Her er elmotorcyklen, der giver Tesla baghjul

  1. de er fede, men at have en fed street fighter uden en fed lyd, er vel næsten det samme som at være gift med en playboy model og ikke få lov til at røre hende.

  2. Det er lidt ligesom at bolle med kondom på… man kan godt, men det er ikke det samme! De skal finde ud af et eller andet som gør at man vil kører på en mc der er ligeså stille som en mus der pisser på et stykke vat. Der skal noget bulder til – også selv om at man nærmest bliver revet af cyklen i dens voldsomme acceleration hvis det skal gøres interessant.

Skriv et svar

Giver børn en ny start