Harley-Davidson udskyder lancering af nye modeller
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Harley-Davidson sænker tempoet

Lancering af nye modeller udskydes til 2021
CO
13/05-2020 kl. 09:00

Der er fuldt knald på hos amerikanske Harley-Davidson, i hvert fald når det kommer udskiftninger i ledelsen, ændringer i strategien og virksomhedens tanker om fremtiden. Men der er til gengæld fyret knap så hårdt under kedlerne, når producentens nyeste modeller skal frigives.

Lanceringen af visse modeller – som oprindeligt var planlagt til at ramme markedet i 2020 – er nu udskudt til 2021.   

Ny chef med ny strategi

I februar måned kunne du her på siden læse, at CEO Matthew Levatich forlod virksomheden og Jochen Zeitz midlertidigt overtog en ledende rolle. Jochen Zeitz har siden dengang indtaget chefstolen permanent, og Harley-Davidson opererer nu med en ny strategi for fremtiden.

Det har medført, at Matthew Levatich’s visionære More Roads to Harley Davidson slogan nu er erstattet af en knap så aggressiv strategi under betegnelsen The Rewire.

Harley-Davidson noterede sig angiveligt skuffende resultater, da man opererede med Matthew Levatich’s strategi, og fremover skal der satses på en anden filosofi, hvor virksomheden frit oversat til dansk vil satse på at:

Forbedre kernestyrkerne, og afbalancere ekspansionen på nye markeder.
Prioritere markeder der betyder noget.
Tilpasse lancering af nye produkter og modelprogram for enkelhed og maksimal opmærksomhed.
Udnytte det fulde potentiale af forretningsområderne Parts & Accessories samt General Merchandise.
Justere og tilpasse organisationens struktur samt operationer, for at reducere kompleksitet og forbedre effektiviteten, så betingelserne for fremtidig stabilitet og succes optimeres. 

Det har allerede fået betydning for lancering af en flere nye modeller, hvor eksempelvis To nye Harley’er vi så præsenteret ved efterårets store MC-messe EICMA i Italien i 2019 – og angiveligt allerede er sat i produktion – IKKE når ud til forhandlerne i år.

Det kan du se på Harley-Davidson’s hjemmeside, hvor de to spændende modeller Harley-Davidson Pan America med overraskende konkurrencedygtig motorydelse og Harley-Davidson Bronx tidligere var betegnet som 2020 nyheder. Årsagen kender vi ikke, men mon ikke det i hvert fald delvis kan tilskrives virksomhedens nye strategi. Se forskellen på dengang og nu på billedet. 

Artiklen fortsættes under billedet

Afmatning på det hjemlige marked, ny ledelse, ny strategi, Corona krise og alt muligt andet kan vi altså give skylden for, at vi må vente lidt længere end forventet på, at se de to spændende nye modeller fra Harley-Davidson i danske salgslokaler.

Medmindre Harley-Davidson’s nye chef pludselig kommer på andre tanker i forbindelse med det nye The Rewire slogan.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start