EICMA 2019: Kawasaki-nyheder
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

EICMA: Kawasaki-nyheder

Nærbilleder af Z H2 - og højteknologiske opdateringer til en stor del af modelrækken
Mathias B. Høj
05/11-2019 kl. 11:20

Indrømmet, den største nyhed havde Kawasaki allerede spoilet, med den nye Z H2. En kradsbørstig nøgenmaskine med masser af hestekræfter og en kompressor til at sørge for at der hverken mangler topfart eller effekt. Nu bød muligheden sig for at se den i levende live. Og den var som forventet også den største nyhed på Kawasakis EICMA pressepræsentation.

Til at tøjle vildskaben, er der fire køreprogrammer, launch- og traction control. Men som det sig også hør og bør, er der også fuld LED-belysning, Brembo-bremser, slipperkobling og quickshift. En bluetooth forbindelse kan forbinde motorcyklen med Kawasakis Rideology-app. Og en masse anden teknologi, som det bliver for vidtgående at nævne, når der også skal nås andre EICMA nyheder.

Som ventet har Z900 også fået en teknisk makeover, så der nu også er TFT skærm, fire køreprogrammer,  mulighed for bluetooth opkobling og der er kommet fuldt LED-lys. Designmæssigt har den også fået mere af Kawasakis Sugomi styling. I forhold til sidste model er der også kommet forbedringer i forhold til forureningstallene, men også – lover Kawasaki – en federe lyd fra udstødningen. Som standard er dækkene nu Dunlop SportMax Roadsport 2.

Ninja 1000SX-maskinen til hurtig touring er også opdateret med nyt og mere spidst design, som bl.a. indebærer fuld LED belysning. Quickshift er nu også en del af pakken, ligesom et nyt ergonomisk komfortsæde, assist- og slipperkobling, traction control og såkaldt Sports-ABS. Til motorvejen er der kommet fartpilot og dæk er nu som standard Bridgestone Battlax Hypersport S22.

Også Z650 har fået TFT-skærm og det er muligt at tracke sine ture med Rideology-app'en fra Kawasaki, ligesom udstødningssystemet er opdateret for at opnå pænere forureningstal.

Trods de mange maskiner med forbedrede udledningstal for forbrændingsmotorer, kan Kawasaki godt følge udviklingen. Der foregår intensivt udviklingsarbejde i forbindelse med at udvikle en elektrisk maskine, som indtil videre er på det grove konceptstadie. Men det giver et vink med en vognstang om, hvad vi kan forvente at se mere af på de kommende års EICMA MC-messer.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start