Buell lukker igen – igen

Så er det endnu engang slut med de innovative Buell motorcykler
Anslået læsetid: 1 Minutter

Grundet svigtende salg og dårlige fremtidsudsigter, har Eric Buell valgt at afslutte Buell eventyret. Et eventyr der gennem historien flere gange er endt som en gyser snarere end eventyr.

Buell har lukket og åbnet dørene på næsten årlig basis, men denne gang kaster den innovative motorcykelbygger definitivt håndklædet i ringen. Siger han i hvert fald.

Buell lover dog at de fortsat vil holde deres garantiforpligtelser overfor forbrugerne.

Det sjove spørgsmål er om Buell igen en dag producerer motorcykler. Nu er de lukket så mange gange gennem historien, og flere gange tidligere har de annonceret et definitivt stop. Alligevel er de igen og igen dukket op i nye virksomheds-konstellationer.

Hvis ikke vi skal se Buell mere, så kan de mange Buell maskiner gennem historien nydes herunder.

Tommy Rønn
Skrevet af
Journalist

Tommy Rønn var medstifter af MagaCin og en af de centrale kræfter bag opbygningen af mediet. Med en fortid som racerkører, motorjournalist og mangeårig motorcyklist var interessen for motorcykler fundamentet for både hans journalistik og arbejdet med MagaCin.

Gennem årene skrev og filmede Tommy et stort antal nyheder, test, rejseberetninger og historier fra motorcykelverdenen. Erfaringen kom ikke kun fra tastaturet; omkring ti år blandt de hurtigste danskere på racerbanerne og årtiers motorcykelkørsel gav en solid ballast, når nye maskiner skulle vurderes.

Mange danske motorcyklister husker nok Tommy som manden, der grundlagde FDM's køretekniske kurser for motorcyklister.

Del med en ven

Skriv et svar