
Stor MC Messe i KBH d. 21-22 februar
Man når nærmest kun lige at komme hjem fra Motorshow i Herning, inden bilerne igen skal pakkes, og de mange stande skal genopstilles øst for Storebælt.
Forhandlere, importører, medier, foreninger og alverdens godtfolk, som på en eller anden måde har tilknytning til verdens fedeste transportmiddel og hobby, arbejder altså allerede på højtryk for at forberede endnu et brag af en weekend, men denne gang i Lokomotivværkstedet nær Fisketorvet.
Således får den østlige del af vort lille land også mulighed for at opleve nyhederne fra mærker som Honda, Kawasaki, Triumph, Ducati, Indian m. fl.
Og mon ikke nogle af de nyest tilkomne mærker også sniger sig ind?
Til forskel fra messen i Herning, bliver det i Lokomotivværkstedet også muligt at kigge nærmere på BMW, ligesom du helt selv kan opklare mysteriet om Verge’s solid state batteri.
Og det er jo som nævnt ikke kun motorcykler der bliver vist frem på MC Messen… Nej, du kan også få se nærmere på rejser, kørekurser, udstyr, olier og væsker, reservedele, og meget mere.
MagaCin er på pletten
På MagaCin’s stand står vi klar til en snak om alverdens motorcykelrelaterede emner, men også om hvordan livet som motorcykeljournalist er.
Hertil kan du på vores stand høre om (og tilmelde dig) vores køretekniske kurser, hvor vi har kogt 20 års erfaring med kurser ned til et let fordøjeligt og yderst økonomisk overkommeligt format.
Dem kan du også læse mere om via linker nedenfor:



