Kom til Motorcyklernes Dag d. 20. september - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Kom til Motorcyklernes Dag d. 20. september

Motorshow Herning inviterer i samarbejde med Motorcykel Importør Foreningen til Motorcyklernes Dag d. 20. september kl. 10.00-18.00, og der er gratis adgang for alle.
CO
16/08-2025 kl. 12:13
Anslået læsetid: 2 Minutter

Det er godt et halvt års tid siden danske motorcyklister, som optakt til den forestående sæson, kunne se årets nye modeller ved det traditionelle Motorshow i Herning. Og der er omtrent lige så lang tid til, at kursen igen skal lægges forbi Messecenter Herning til Motorshow 2026, der afvikles i dagene 6.-8. Februar 2026.

Men så længe behøver du ikke vente på at smutte en tur til Herning for at se på motorcykler, for at mødes med ligesindede, sparke dæk, få en sludder om motorcykler, og prøvekøre nye motorcykler.

I den kommende måned, og altså længe før næste års Motorshow i Herning, er det nemlig muligt, at slå et sving forbi Landsskuepladsen ved Messecenter Herning, hvor MIF (Motorcykel Importør Foreningen) i samarbejde med Motorshow Herning afvikler arrangementet Motorcyklernes Dag.



På Landsskuepladsen, indkørsel ved MCH Arena.
Motorshow Herning inviterer i samarbejde med Motorcykel Importør Foreningen til MOTORCYKLERNES DAG d. 20. september 2025.
Motorcyklernes Dag er en familiedag, hvor vi fejrer en fælles passion for motorcykler og fællesskabet omkring dem.
Uanset om du er en erfaren MC-entusiast, nybegynder eller blot drømmer om at prøve en motorcykel, så er Motorcyklernes Dag noget for dig.
Vi kombinerer kravlegård, testkørsel og træf til ét samlet arrangement.

Dato: 20. September 2025.
Sted: Landsskuepladsen, MCH Messecenter Herning
Tidspunkt: 10-18



Sådan lyder beskrivelsen i den nyligt oprettede begivenhed på Facebook, som du sendes videre til ved klik på billedet nedenfor.

Begivenheden er oprettet af Motorshow – Life on WheelsKawasaki Danmark og Honda Motorcykler Danmark, og de to motorcykelmærker gør selvfølgelig også selv opmærksomme på begivenheden.

Kawasaki Danmark skriver i deres opslag på sociale medier, at passionen for motorcykler og fællesskabet omkring dem fejres den 20. September, og at du er er inviteret.
Du opfordres til at tage dine MC-venner med på tur og være med til en dag fyldt med oplevelser.
Dagen er for alle – uanset om du er erfaren MC-kører, nybegynder eller bare drømmer om at eje din første motorcykel.

Lige som Kawasaki gør Honda Motorcykler Danmark også opmærksom på det forestående arrangement via opslag på mærkets Facebookprofil. og her sendes du også videre til begivenheden med klik på opslaget.

Den danske motorcykelbranche går altså endnu en gang i brechen for at fremme motorcyklismen i Danmark.
Det må man lette på hatten for, og vi forestiller os, at et stort antal danske motorcyklister bakker op om arrangementet den 20. September.

Del med en ven

Skriv et svar

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2025