Aprilia RSV4 R med røde kinder

Fem motorhavarier aflyste introduktion
Anslået læsetid: 1 Minutter

En planlagt presse introduktion af Aprilia RSV4 R på Mugello, gik mildt sagt ikke helt som forventet for den italienske producent.

Kun en del af de fremmødte journalister fik lejlighed til at prøvekøre R modellen, som er monteret med mere økonomisk overkommelige komponenter end Factory modellen.

Motorerne på fem af maskinerne nedlagde nemlig arbejdet, og derefter blev videre testkørsel af sikkerhedshensyn indstillet.

Det oplyses at havarierne kan henføres til plejlstængernes fremstillings tolerancer, i leverancen specifikt til pre-production R modellen.

De allerede producerede, udsolgte og leverede 1000 stk. Factory modeller, er monteret med plejlstænger fra samme leverandør, men Aprilia har ikke modtaget reklamationer vedr. denne model.

Carsten Olesen
Skrevet af
Journalist

Carsten har skruet i og kørt på et væld af forskellige motorcykler i mere end 40 år, og har gennem utallige oplevelser på både landevej og racerbaner over hele verden, samt som instruktør på flere hundrede kørekurser, erhvervet sig en enorm viden om, hvordan motorcykler fungerer, og hvordan de håndteres.
Den viden bruger Carsten fra tid til anden, når han skriver en historie på MagaCin, hvor han konsekvent formår at koble nyheder sammen med sine egne oplevelser fra et langt liv som motorcyklist.

Del med en ven

Skriv et svar