Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Toyota løfter sløret på ny Toyota C-HR

Da Toyota for snart tre år siden introducerede den helt nye, skarptslebne Toyota C-HR, spærrede de fleste øjnene op for det vovede design, som bl.a. den danske bildesigner Stephan Rasmussen havde stået bag. Nu løfter Toyota så sløret for en ny udgave af C-HR, der om muligt er blevet slebet endnu skarpere og vil kunne fås med 2-liters hybridmotor med 184 hk. Apple CarPlay og Android Auto bliver fremover desuden altid standard.

Toyota Danmark A/S
01/10-2019 kl. 11:27

Toyotas skarpt designede bilmodel, C-HR, så for første gang dagens lys i starten af 2017. På rekordtid er den nye Toyota-model blevet en af de mest populære Toyotaer i både Danmark og resten af Europa. I fjor blev der således solgt over 2.000 Toyota C-HR i Danmark og over 147.000 i Europa. Dermed placerede C-HR sig som den næstmest populære Toyota-model i Europa i 2018 kun overgået af Yaris.

Men nu løfter Toyota sløret for en ny udgave af den populære C-HR. En udgave, der får forfinet sit design både for og bag, men som også samtidig forbliver tro mod sin ikoniske visuelle identitet. En indfarvet underlæbe fortil fremhæver bilens dynamiske figur og efterlader indtrykket af en stærk, bred og hævet bil.

For- og baglygter bliver opgraderet til premium LED-teknologi, hvor kørelys og dynamiske blinklys integreres i samme pærer, således, at kørelyset skifter til det dynamiske blinklys i den side, der blinkes til. En blank sort bagspoiler forbinder baglygterne, hvilket giver bilen et enkelt og rent udtryk.

Ny kraftfuld 2.0-liters hybridmotor med 184 hk

Som noget helt nyt vil man i den kommende udgave af C-HR få mulighed for at vælge mellem to forskellige højeffektive hybridmotorer. I tillæg til en forbedret udgave af den allerede kendte 1.8-liters hybridmotor med 122 hk, vil man fremover også kunne vælge C-HR med en ekstra kraftfuld 2.0-liters hybridmotor med hele 184 hk.

1.8-liters hybridmotoren kan bryste sig af en CO2-udledning fra blot 109 g/km efter den nyeste og virkelighedstro WLTP-testmetode, mens CO2-udledningen for den ekstra stærke 2.0-liters hybridmotorer starter fra kun 118 g/km.

Den nye C-HR har også fået ændret den elektroniske styring, og man får derved en endnu bedre føling med styretøjet, mens 2.0-liters hybridudgaven udmærker sig ved et nyt affjedringsdesign, der forbedrer kørekomforten uden at gå på kompromis med bilens styreegenskaber.

Endnu bedre lydisoleret

Opholdet i kabinen bliver fremover endnu mere tyst, da alle udgaver af den nye C-HR er blevet endnu bedre lydisoleret for at nedbringe støjniveauet i kabinen. Endelig kommer C-HR som standard med nyt multimediesystem med automatisk smartphone-integration og både Apple CarPlay og Android Auto.

Selv om Toyota har løftet sløret for den nye C-HR allerede nu, bliver den dog først introduceret på den anden side af nytår. Indtil da er det muligt at benytte sig af ekstra attraktive tilbud på den nuværende og populære C-HR, der lige nu fås i alle udgaver med metallak uden merpris svarende til en besparelse på 7.490 kr. Det er også muligt at vælge den særlige Premium Selected-udgave med udstyr for hele 35.000 kr. uden merpris.

Samme høje udstyrsvariant kan desuden privatleases med kun 4.995 kr. i førstegangsydelse og en månedlig ydelse på 3.595 kr. Det er dog muligt at privatlease C-HR endnu billigere, hvis man lægger 14.995 kr. i førstegangsydelse. Så vil ens månedlig ydelse være blot 2.995 kr.

 

Denne side bruger cookies

Læs mere