Kia ProCeed - en familiebil med kant fra kr. 279.999,-
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Kia ProCeed – en familiebil med kant fra kr. 279.999,-

KIAs nye ProCeed skiller sig ud i segmentet for mellemstore familiebiler (priser fra kr. 279.999,-)
13/12-2018 kl. 12:00

Den nye Kia ProCeed kombinerer det smukke shooting brake-karrosseri med design, plads og alsidighed, hvilket er enestående i segmentet for mellemstore familiebiler. Bilen er tilgængelig hos de danske Kia forhandlere fra ultimo januar 2019.

Design

Det dristige design og den dristige konstruktion, gør Kia ProCeed til den mest sportslige udgave af den nye Ceed-modelfamilie, og den kommer udelukkende som GT Line- eller højtydende GT-model.

Hvor Ceed SW har fokus på det praktiske, giver ProCeed plads og alsidighed som i en stationcar kombineret med et emotionelt og sporty design. Hvor fokus på den ene af disse egenskaber, normalt går ud over den anden, kombinerer ProCeed som den første bil blandt almindelige familiebiler begge egenskaber.

Modelprogram og priser

Fra lanceringen vil ProCeed GT-Line være tilgængelig i 10 forskellige lakfarver og ProCeed GT er tilgængelig i 8 lakfarver.

Udstyrslisten i GT-Line varianten tæller ud over udstyret i en Comfort udgave af den konventionelle Ceed følgende: 17″ alufælge, større bremseskiver (for), P-sensor, el-foldbare sidespejle m. LED blink, privacy glass, GT-Line high glossy sorte sidespejle, GT-Line kølergrill, GT-Line for- og bagkofanger, GT-Line skørter, dobbelt afgangsrør (uden funktion), ikke-statisk kurvelys, elektronisk P-bremse, luftdyser (bag), skydbart armlæn m. opbevaring ml. forsæder, 8″ touchskærm m. navigation, high glossy sorte detaljer indvendigt i kabinen, krom håndtag indvendigt, GT-Line kabine (sæder i stof/kunstlæder), alu-pedaler, sort loft, D-cut rat med paddleshift og lyse syninger.   

Prisen på Kia ProCeed GT-Line starter fra kr. 279.999,- for 1,0 liters turbobenzin motoren. Springet op til 1,4 liters turbobenzin motoren er kr. 15.000,-. Med DCT-gearkasse koster den yderligere kr. 23.000,-. Prisen for en 1,6 liters diesel motor er den samme som 1,4 T-GDi – altså kr. 294.999,-. Og kr. 327.999,- med DCT-gearkasse.

Prisen på en ProCeed GT med 1,6 liters turbobenzin motor (204 hk) er kr. 349.999,-. Med DCT gearkasse koster GT-modellen yderligere kr. 13.000,-. GT varianten har også mere udstyr i forhold til GT-Line varianten: 18″ alufælge, større bremseskiver (for), GT-undervogn, fuld LED forlygter, GT kølergrill, GT for- og bagkofanger, GT skørter, GT kabine (sæder i læder/ruskind), el-lændestøtte, GT-dørbeklædning indvendigt, smartkey og startknap, supervision cluster 4,2″, smart parking og dobbelte afgangsrør.

Adrætte køreegenskaber

Alle versioner af Kia ProCeed er udstyret med komplet uafhængig undervogn som standard, og dermed går den imod udviklingen for andre mellemstore familiebiler, hvor mere avanceret multilink-baghjulsophæng tilbydes som dyrt ekstraudstyr.

ProCeed-undervognen byder på en unik opsætning i forhold til det øvrige Ceed program. Undervognen matcher bilens elegante design og giver føreren adrætte køreegenskaber og omgående respons, god kontrol over bilen i sving og en blanding af komfort og sikker stabilitet ved høje hastigheder.

ProCeeds kørehøjde er 5 mm lavere end for Ceed og Ceed SW, og affjedrings- og støddæmperkarakteristikken er skræddersyet til shooting brake-dimensionerne og den tilbagetrukne kabine. 

Motorprogram

ProCeed GT markerer, at Kias højtydende ”GT”-model er tilbage, og den er udstyret med samme 1,6-liters T-GDi-motor som den nye Ceed GT. Med en ydelse på 204 hk og et drejningsmoment på 265 Nm er det den mest kraftfulde motor i modelprogrammet. Den nye ProCeed GT og Ceed GT kan for første gang også kombineres med Kias 7-trins dobbeltkoblingsgearkasse, som giver mulighed for lynhurtige gearskift via paddleshift på rattet. 

ProCeed GT Line fås med tre forskellige motorer. Benzinmotorerne tæller Kias populære 1,0-liters T-GDi-motor med 120 hk, mærkets nye 1,4-liters T-GDi-motor med 140 hk. Begge motorer er kombineret med en 6-trins manuel gearkasse som standard, og 1,4-liters T-GDi-motoren fås med Kias 7-trins dobbeltkoblingsgearkasse. 

Køberne kan også vælge en effektiv ny 1,6-liters CRDi-dieselmotor med en ydelse på 136 hk. Den kan kombineres med enten en 6-trins manuel gearkasse eller en 7-trins dobbeltkoblingsgearkasse. 

I biler med 7-trins dobbeltkoblingsgearkasse giver Driving Mode Select-systemet føreren mulighed for at skræddersy deres køreoplevelse. Når der skiftes mellem indstillingerne Normal og Sport, ændrer Driving Mode Select den kraft, der skal bruges til at styre bilen, og drivlinjens karakter ændres diskret. 

Interiør

I kabinen byder ProCeed på samme ergonomiske indretning som de øvrige Ceed-modeller. Interiøret er karakteriseret af bløde overflader i høj kvalitet, dekor i metallak og et horisontalt udformet instrumentpanel.

ProCeed GT-modellen er udstyret med Kias nye sportssæder med større og mere faste side- og lårstøtter i forhold til den originale cee’d GT. GT-modellens sæder i sort læder og ruskind er forsynet med røde syninger og GT-logo. Standardforsæderne i ProCeed GT Line har større sidestøtter, end man ser det i den almindelige Ceed og SW, og sædeindtrækket er i sort stof og gråt kunstlæder. 

Rummelighed

ProCeeds platform understøtter bilens effektive konfiguration med rigelig plads til passagererne på både for- og bagsæderne. For bagsædepassagererne udligner den lavere hoftelinje (i forhold til Ceed- og SW modellerne) effekten af ProCeeds lavere taglinje, så der bliver god hovedhøjde og benplads.

Med en bagagerumsvolumen på 594 l (VDA) byder ProCeed på mere bagagerumskapacitet end mange konventionelle kompakte familiestationcars – og endda mere end mange stationcars i klasserne over.

Sikkerhedsudstyr

Foruden bilens 6 standard monterede airbags beskyttes personerne i bilen af avancerede førerassistentteknologier, der ved hjælp af aktive sikkerhedssystemer forebygger risikoen for kollisioner. De standard monterede sikkerhedsteknologier vil omfatte fjernlysassistent, træthedsregistrering, vognbaneassistent med frontassistent til undgåelse af kollisioner.

ProCeed modeller med dobbeltkoblingsgearkasse har yderligere standard sikkerhedsudstyr i form af intelligent fartpilot med start-stop-system og Lane Following Assist, som følger de forankørende køretøjer i trafikken og registrerer vognbanelinjerne, så bilen bliver i sin vognbane på motorvejen. Ved hjælp af radarsensorer styrer systemet acceleration, opbremsning og styretøj for at opretholde en sikker afstand til det forankørende køretøj. Lane Following Assist fungerer mellem 0 og 180 km/h.

Andre tilgængelige teknologier omfatter advarsel om biler i den blinde vinkel, Rear Cross-Traffic Collision Warning, intelligent parkeringsassistent og fodgængerregistrering med mærkbare advarsler i rattet, når det gælder frontassistenten til undgåelse af kollisioner.

Del med en ven

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2024
Giver børn en ny start