
Håndfri kørsel i Europa
Ifølge en pressemeddelelse fra Ford Danmark bliver Ford BlueCruise nu tilgængelig for kunder i Storbritannien, hvor de med den såkaldte hands-off-eyes-on-teknologi kan se frem til en endnu mere behagelig rejse, når de fremover kan slippe hænderne fra rattet og nyde håndfri kørsel på udvalgte motorvejsstrækninger.
Ford BlueCruise indføres i første omgang i Mustang Mach-E, hvorfor ejere af sådanne inden længe kan cruise ned af motorvejen med hænderne i skødet.
Om det er smart vil vi ikke gøre os til dommer over, og om det kommer til Danmark ved vi heller ikke.
Vi ved dog at Ford fortæller, at selvom teknologien for nu kun udrulles i England, så forventes andre europæiske lande at følge de næste par år.
Bliv medlem af MagaCin
Få fuld adgang til Danmarks største nyhedssite om motorcykler.

