Charmetrold til gods

Citroen C3 Picasso. Sød at se på, og nu på gule plader.
Anslået læsetid: 1 Minutter

I Sommeren 2009 landede Citroen C3 Picasso på det danske marked, og danskerne har taget godt imod den. Og nu får de danske håndværkere og budfirmaer også mulighed for at stifte bekendtskab med bilen i arbejdsmedfør. Citroen C3 Picasso kommer som van. En ”Comfortvan”. Det 1.6 kubikmeter store lastrum betyder, at C3 Picasso ikke er den største arbejdshest, men til gengæld er varerummet kasseformet og bagenden stejl, hvilket øger anvendeligheden. Vi glæder os på MagaCin til at teste den lille charmetrold.

Prisen for C3 Picasso Comfortvan starter ved ca. 130.000 kr. ex. Moms. Vi byder den lille arbejdshest velkommen og ønsker god vind.

Johannes Nipper
Skrevet af
Journalist

Johannes var en del af MagaCin i mediets tidlige år og har gennem tiden bidraget både som skribent, testkører og fotograf.

Interessen spænder bredt over alt med motor og hjul, og gennem årene testede Johannes både køretøjer, dækkede nyheder og havde kameraet med, når MagaCin var på farten. Det resulterede i alt fra tests og reportager til billeder fra motorcykelverdenen.

Del med en ven

Skriv et svar