Se fuldstændig vanvittigt ræs - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Se fuldstændig vanvittigt ræs

Indian Challenger sejrer på Laguna Seca
Steffen Olesen
25/10-2020 kl. 13:35

Fra USA hører vi ofte udsagnet “Bigger is Better”.
Og racing eventen King of The Baggers – frit oversat Taskernes Konge – er endnu at bevis på, at amerikanerne er villige til at gå til ekstremer for at underbygge påstanden.
Se videoen fra lørdagens ræs nederst i artiklen.

Indian vs. Harley-Davidson
Tidligt på året fortalte vi om projektet med at køre Bagger race på Laguna Seca, hvor de to store amerikanske motorcykelproducenter Indian Motorcycle og Harley-Davidson var blevet enige om, at konkurrere mod hinanden på den ikoniske racerbane på såkaldte Baggere.
Du kan du også læse mere om eventen på MOTOAMERICA’s hjemmeside.
På arrangørens hjemmeside kan du også læse mere om de deltagende modeller fra begge mærker og også finde lidt information om modifikationerne på de gigantiske Cruisere.

En detaljeret beskrivelse af projektet, motorcyklerne og kørerne må vente til en anden god gang, for vi vil meget heller levere en herlig omgang søndagsunderholdning i form af en stribe videoer.
Spring bare de to første videoer over, hvis du ikke er specielt interesseret i
baggrundsinformation fra hhv. Indian Motorcycle og Harley-Davidson samt interviews med nogle af kørerne.
Længere nede i artiklen finder du hylende sjov lårklaskende og overraskende action video fra denne weekend, hvor de to producenters baggere blev fyret seriøst af på Laguna Seca.
Først en video fra Indian Motorcycle.

I videoen ovenover fik du lidt baggrundsstof fra Indian, og i videoen fra Harley-Davidson nedenunder får du en lidt mere teknisk orienteret video. Men det fedeste er nok i virkeligheden glimtet i øjnene og smilet der trænger sig på hos repræsentanterne fra begge deltagende mærker.
Ha, ha… Vance & Hines R&D Manager Mike Hasek’s bemærkning om at “det er som at køre roadracing i en 18-wheeler i stedet for en Ferrari” er ubetalelig.

Det var lidt video med baggrundsstof fra både Indian Motorcycle og Harley-Davidson, og nu er det vist på tide, at springe direkte ud i morskaben. Først får du en længere video fra den frie træning.

Det ER sgu da top underholdning, at se de gigantiske gyngende cruisere bestykket med enorme sidetasker drifte sidelæns ind i svingene, vakle gennem krogene, og blive fyret hensynsløst af i svingenes udgang.
Som en serviceoplysning kan vi i en indskudt bemærkning fortælle, at den officielle nedlægningsvinkel for en standard Indian Challenger i databladet er opgivet til 31°.
Du bemærkede vel også, at Garcia måtte en tur på rygskjoldet ca. 27 minutter inde i videoen… og at det ikke var udpræget let for officials at få Challengeren på højkant igen.
Fed video fra træningen, men lad os endelig ile hurtigt videre til videoen fra løbet der blev afviklet i går.

Knæene blev kørt i asfalten, ‘racerne’ blev hevet på baghjul, og der blev kæmpet indædt om placeringerne.
Imponerende kørsel af alle deltagere, en hidtil uset demonstration af hvordan de såkaldte baggere også kan køres samt en overbevisende præstation af Tyler O’Hara, der efter en tur i sandkassen tidligt i løbet formåede at krydse målstregen som vinder af King of the Baggers.
Indian Challenger mødte som modelnavnet henviser til op til eventen som udfordrer, men er nu kronet som King of the Baggers.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start