Bimota Tesi H2 på bane

Bimota tester nu den skrappe Tesi H2 på bane
Anslået læsetid: 2 Minutter

Hvis du er mere end overfladisk interesseret i motorcykler, er yderligere introduktion af modellen Bimota Tesi H2 overflødig.
Men hvis interessen først er vakt – eller genoplivet for ganske nylig – så kan du med fordel læse artiklen Bomben sprang ved EICMA, hvor du også kan se lidt om Kawasaki’s involvering i og opkøb af aktier i motorcykelproducenten Bimota, og et spændende samarbejde, der blev indledt for mere end tre år siden.
Eller alternativt se videoen lige her under, som giver en ganske udmærket introduktion til Bimota Tesi H2, der som bekendt er udstyret med den kompressorbestykkede Kawasaki H2 motor.

Siden Corona pandemiens begyndelse har vi set den globale nedlukning medføre aflysning af racerløb, aflysning af gigantiske arrangementer og MC-messer som EICMA og Intermot, midlertidige nedlukning af produktionen hos en række motorcykelproducenter, udskydelse af lanceringen af nye modeller som eksempelvis hos Harley-Davidson og meget andet.
Derfor kunne man med god grund frygte, at arbejdet på en meget speciel model som Bimota Tesi H2 også ville blive voldsomt nedprioriteret under krisen.
Som du kunne læse her på MagaCin i Februar måned, blev modellen allerede spottet i en kørende version på gaden i December måned sidste år, og billeder opslået på sociale medier af Bimota bekræftede at udviklingen skred fremad første på året. Men under nedlukningen er det ikke voldsomt meget vi har hørt fra Bimota vedrørende Tesi H2

Video med Bimota Tesi H2 på bane
På det seneste har opslag på sociale medier imidlertid vist, at arbejdet på modellen er genoptaget, og de seneste opslag vidner om, at producenten nu er begyndt at teste tekniske opdateringer på bane.
Og ikke nok med det… for det seneste opslag på sociale medier indeholder faktisk også en stump video.

Måske ikke verdens mest ophidsende video, men her får den teknisk interesserede et kig på den usædvanlige forende i aktion.
Vi synes det er herligt, at Bimota har genoptaget arbejdet på den vilst spændende og ret usædvanlige model, og cool nok at italienerne igen er begyndt at video.
Vi glæder os til at høre mere, se flere billeder og læse de tekniske specifikationer.
Og så vil vi forresten også gerne se noget mere video, og meget, meget gerne fra nogle flere vinkler.

Steffen F. Olesen
Skrevet af
Chefredaktør

Steffen er en passioneret motorcyklist, der har været så heldig at kunne kombinere sit arbejde med sin hobby. Han har beskæftiget sig med tohjulede motorkøretøjer lige siden, han som 10-årig fik en Kreidler Florett af sine forældre. Siden da har Steffen levet i overhalingsbanen, med olie under neglene og en stor nysgerrighed efter, hvad der rører sig i motorcykelverdenen – noget han nu videreformidler på MagaCin.dk.

Del med en ven

Skriv et svar