Test: 2019 Moto Guzzi V7 III Stone Led
Efter international målestok er Moto Guzzi kun en lille mc-producent, men det efterhånden næsten 99 år gamle mærke med hjemsted i Mandello del Lario ved Como-søen har alligevel et ret stort antal modeller på programmet fra de næsten 1400 cm³ store V2-basser til de efterhånden mange 744 cm³ V7 III’ere. Som hos stort set alle mc-fabrikker i dag er modeludbuddet dog kendetegnet ved, at mange af modellerne for at holde omkostningerne nede er opbygget af de samme grundelementer og kun adskiller sig ved mere eller mindre udstyr. Det gælder i allerhøjeste grad også for Guzzis mindste modelrække, V7 III, der tæller ikke mindre end 7 forskellige versioner. Alle med samme stel, kardan-transmission og luftkølet 744 kubik motor med langsliggende krumtap, en cylinder ud til hver side og en angiven effekt på 52 hk ved 6.200 o/m til 2019-priser fra 102.998 til 139.998 kr.

En dag i oktober hentede MagaCin en V7 III Stone Led Option hos Vagn Jensen Motorcykler i Rådved ved Horsens, og imellem bygerne i det mest regnfulde efterår i såvel mands som kvindes minde kunne vi i godt en uge forlyste os med den næsten jomfruelige maskine, der havde under 50 km på tælleren ved afhentningen. LED-varianten af V7 III koster 108.998 kr og adskiller sig fra den 6.000 kr billigere basis-version ved at have LED-lys hele vejen rundt.
Bliv medlem af MagaCin
Få fuld adgang til Danmarks største nyhedssite om motorcykler.


