Test: 2019 Honda CB 650 R – Nøgen-Honda med sportslige evner
De første af Hondas modeller i den såkaldte Neo Sports Café design-serie, CB 125 R, CB 300 R og CB 1000 R, kom på markedet i 2018, hvor CB 1000 R løb med titlen som Årets mc i Danmark. I år supplerer Honda så med en 4-cylindret maskine i mellemklassen. Det er en videreudvikling af CB 650 F, som har fået modelbetegnelsen CB 650 R, så det passer ind i de andre navne i rækken. De mest iøjnefaldende ændringer i forhold til CB 650 F er en upside-down forgaffel med 41 mm tykke ben og en ny forlygte, der ligesom 650 R’ens øvrige lys er af LED-typen. Stellet er også ændret, så det nu vejer 1,9 kg mindre, og vægtbesparelser på tank og fodhvilere betyder, at CB 650 R vejer i alt 6 kg mindre end sin forgænger, så vægten med benzin og olie er nede på 202 kg.
Læs MagaCins indledende test af CB 650R her.
Man skal ikke køre mange minutter på CB 650 R for at konstatere, at den kan beskrives som typisk Honda. Sædet sidder ikke højere (810 mm), end at en normal-høj mand let kan nå jorden med flad fod på begge sider, og den er i det hele taget let at gå til. Det hele sidder som forventet, virker som forventet og kan i første omgang godt virke lidt uspændende. Men det ændrer sig, når man kommer ud at prøve kræfter med den på de små veje.
Bliv medlem af MagaCin
Få fuld adgang til Danmarks største nyhedssite om motorcykler.


