40 år og stadig på toppen

Rossi forbereder sig i øjeblikket på sæson nummer 24 i sin karriere
Anslået læsetid: 2 Minutter

Når 2-hjulet motorsport bliver nævnt i medierne, er Valentino Rossi ofte den folk først tænker på. Ikke kun fordi han er en helt fantastisk motorcyklist, motocrosskører og motard-akrobat, men også fordi han har udøvet sportsgrene på 2 hjul i rigtig mange år. 

Valentino Rossi forbereder sig faktisk i øjeblikket på sæson nummer 24 i sin racer-karriere.


Valentino ”The Doctor” Rossi fylder I dag (d. 16 februar) rundt, og er herved en af verdens få atleter der i en alder af 40 år, stadig konkurrerer i toppen af sin sportsgren. 

Trods sin alder giver Rossi sig altid 100% når det kommer til motorsport, og det har gennem hans karrierer som oftest givet pote. 

Se eksempelvis her hvad man som succesfuld MotoGP stjerne kan fordrive fritiden med.  

Faktisk har Rossi vundet ikke mindre end 115 GP løb i sin tid, men ikke alt er lutter lagkage som verdensstjerne! Somme tider går det den gale vej når maskinerne presses til det yderste, og man må derfor nogle gange skifte pokal ud med hospital.   

 

Når Valentino Rossi engang går på pension vil han uden tvivl blive skrevet ind i historien som en sand sportshelt, på lige fod med Michael Jordan (Basketball), Tom Brady (Amerikansk fodbold), Michael Schumacher (Formel 1) og Nasser Al-Attiyah (Dakar rally) som alle har det til fælles at de efter at have  passeret de magiske 40, stadig kæmpede på toppen.


Man må sige at Rossi har sat sit præg på sporten, og det ses ganske tydeligt når racerbanerne lyser op i gul røg og neon gult merchandise med påtrykt #46. Man behøver altså ikke være fodboldstjerne for at have mange fans. 



Faktisk har Valentino Rossi på sin Instagram 6 millioner følgere! Det er små 2 millioner mere, end den regerende verdensmester Marc Marquez.


Redaktionen ønsker ”Vale” tillykke, og håber at der går en del år inden Italieneren trækker sig tilbage.


Pssssst!… Husk nu at rydde kalenderen når der er MotoGP – Find kalenderen her.   

Steffen F. Olesen
Skrevet af
Chefredaktør

Steffen er en passioneret motorcyklist, der har været så heldig at kunne kombinere sit arbejde med sin hobby. Han har beskæftiget sig med tohjulede motorkøretøjer lige siden, han som 10-årig fik en Kreidler Florett af sine forældre. Siden da har Steffen levet i overhalingsbanen, med olie under neglene og en stor nysgerrighed efter, hvad der rører sig i motorcykelverdenen – noget han nu videreformidler på MagaCin.dk.

Del med en ven

Skriv et svar