Største HD test i historien

Gigantisk Harley-Davidson test afvikles i disse dage
Anslået læsetid: 1 Minutter

Split, Kroatien: Det komplette Harley-Davidson modelprogram er opstillet til test for alle klodens mange motorcykel-medier. I disse dage er det alle de skandinaviske motorcykelmedier der er samlet omkring de mange Harley´s. Både Finland, Sverige, Norge, Island og naturligvis Danmark er stærkt repræsenteret.

Ikke tidligere har der været mulighed for at teste det samlede modelprogram på et og samme sted. Derfor er testen for skribenterne også af mange dages varighed. Mathias fra MagaCin.dk forlod Danmark Torsdag og returnerer først en lille uge senere, nemlig onsdag.

Det hele foregår med en dag omkring det tekniske, en dag med 400 km på touringmaskinerne på de store veje fra Split og ind i landet. En dag på de mere agile maskiner i by og touristtrafikken langs Kroatiens kyst, og endelig en dag på dirttrack-banen på Harley´s vilde scrambler-ombygninger, hvor skribenterne skal duellere i den amerikanske udgave af speedway.

Det betyder skribenterne har alle muligheder for at lave direkte sammenligninger mellem de forskellige Harley-Davidson modeller. Noget motorcykel-medierne ikke tidligere har haft mulighed for.

Så allerede fra ultimo næste uge bliver der mængder af spændende læsning for alle med interesse i Harley-Davidson og deres stil.

MagaCin Redaktionen
Skrevet af
Redaktionen

MagaCin Redaktionen er den fælles byline for artikler, der er skrevet, redigeret eller opdateret af flere på redaktionen.
Redaktionen har base i Brabrand ved Aarhus og har dækket motorcykelnyheder siden 2008.

Ansvarshavende: chefredaktør Steffen F. Olesen.

Del med en ven

Skriv et svar