Ny Triumph Speed Triple RS på vej

Video viser ny RS model med Arrow-udstødning
Anslået læsetid: 1 Minutter

Triumph's teaservideoer viser, at teaseren vi skrev om tidligere ganske rigtigt drejer sig om en Speed Triple RS bøllekværn. Første teaser lagde stærkt op til bøllekørsel og den næste følger i den grad trop med hidsig kørsel på en nedlagt flyvebase. Lige præcis den slags din mor advarede dig om!

Videoen viser RS-mærke og letvægtseger i hjulene, samt et Arrow udstødningssystem. Når vi tænker tilbage på, hvor velkørende Street Triple RS var i Årets MC 2017, kan det godt give lidt kriller i bukserne.

Triumph løfter sløret for mere information d. 5. februar.

Mathias B. Høj
Skrevet af
Journalist

Mathias har skrevet bredt om både motorcykler og biler på MagaCin, hvor han har dækket alt fra nye modeller og teknik til udstyr, tests og de mere skæve historier fra den motoriserede verden.

Fælles for artiklerne er en nysgerrighed på alt med motor og hjul og en uhøjtidelig tilgang til stoffet. For selv om teknik, specifikationer og fakta skal være på plads, må det også gerne være underholdende at læse om.

Del med en ven

Skriv et svar