Rejse: Udflugt mod døden. 3. Køredag

Vi var på turen nået så langt mod vest som vi kunne nå på 3 dage. Vi skulle jo tilbage igen til hjemrejse-flyet. Friske, frejdige, og med lettere tømmermænd efter alt for store spanske Soberano´s (Spansk cognac), var vi ved morgenmaden enige om at det sværeste var passeret. Det skulle vise sig at vi igen blev klogere. Alene at påføre sig udstyr, der nu for alvor gjorde ondt at montere, var en tung opgave.

Vi ville køre udenom nationalparken på små asfaltveje, og hoppe på enduro-sporet resten af vejen tilbage med de lånte maskiner. Sporet vi ville følge var samme spor som udturen. Dette track kendte vi fra udturen fra de mange voldsomme stigninger, så det kunne ikke kunne overraske os igen.

Pause efter kedelig asfalt, og inden lækker grus og støv

På vej mod sporets begyndelse gik hjernen, som så mange gange før, istå på de to udsendte. En genstart var krævet, men inden den totale genstart var gennemført, og fornuften returneret, havde de to Honda CRF 250 ramt speedometervisning på