Yamaha MT-09 hardcore adventure

Helt vanvittig Yamaha koncept-maskine fra Dirt Freaks
Anslået læsetid: 1 Minutter

Skal en adventure-maskine være ond og barsk, så alt kan forceres, og morskaben være i top, er der ikke meget på markedet der kombinerer voldsom ydelse med offroad-egenskaber og fornuftig vægt. Men nu er der måske lys for enden at tunnellen for dem der ønsker ægte hardcore adventure med rigelige kræfter.

Dirt Freaks har bygget en ægte hardcore adventure på en Yamaha MT-09. Det betyder 115 hk og pænt under 200 kg. Kontakter du DRC kan de sikkert også lave en til dig.

Det mest spændende er at jungletrommerne længe har buldret omkring ægte hardcore-adventures fra Yamaha, bygget på netop MT-07 og MT-09, kaldet XT-07 og XT-09. Den store er endnu på rygtebasis, men Yamaha kan nu spørge Dirt Freaks pænt om de må låne tegningerne til glæde og drømmeland i timevis. Det kan man da kalde et short-cut til nyudvikling.

Pludselig virker en almindelig Yamaha MT-09 Tracer som verdens mest kedelige motorcykel.

Nyd videoen og billederne. De fortæller alt. Er hermed føjet til min ønskeseddel.

Tommy Rønn
Skrevet af
Journalist

Tommy Rønn var medstifter af MagaCin og en af de centrale kræfter bag opbygningen af mediet. Med en fortid som racerkører, motorjournalist og mangeårig motorcyklist var interessen for motorcykler fundamentet for både hans journalistik og arbejdet med MagaCin.

Gennem årene skrev og filmede Tommy et stort antal nyheder, test, rejseberetninger og historier fra motorcykelverdenen. Erfaringen kom ikke kun fra tastaturet; omkring ti år blandt de hurtigste danskere på racerbanerne og årtiers motorcykelkørsel gav en solid ballast, når nye maskiner skulle vurderes.

Mange danske motorcyklister husker nok Tommy som manden, der grundlagde FDM's køretekniske kurser for motorcyklister.

Del med en ven

0 personer snakker om “Yamaha MT-09 hardcore adventure

  1. XT-07 eller hvad den kommer til at hedde, er mere end bare rygtebasis. Den er spottet under testkørsler, med bla 21" forhjul.

Skriv et svar