Nye Suzuki forhandlere

Suzuki opruster i Danmark og maler Suzuki logo på flere forhandlere
Anslået læsetid: 1 Minutter

Suzuki vælger til 2015 sæsonen at styrke deres forhandlernet. Flere nye kommer til. To nye forhandlere i Jylland og en ny forhandler på Fyn.

Rydbergs MC i Aidt udvider med Suzuki, og har derefter både Honda, Kawasaki og Suzuki på programmet.

KBMC i Terndrup udvider også med Suzuki, og har derefter Triumph og Suzuki i butikken.

Midtfyns MC i Årslev  får også Suzuki, og har derefter Aprilia, Kawasaki og Suzuki.

Ingen tvivl om de danske motorcykelbutikker har vokseværk i denne tid. Det er åbenbart en nødvendighed med større udvalg for at tiltrække kunder anno 2015. De gamle tider med hjemmebag på skranken, og en hyggelig sludder med indehaveren i en lille lokal butik, er snart passé. Vi forbrugere vil forkæles med et stort udvalg, og en oplevelse når vi besøger en forhandler.

Udviklingen med få, men større butikker, har længe kunnet ses i landene omkring Danmark.

Tommy Rønn
Skrevet af
Journalist

Tommy Rønn var medstifter af MagaCin og en af de centrale kræfter bag opbygningen af mediet. Med en fortid som racerkører, motorjournalist og mangeårig motorcyklist var interessen for motorcykler fundamentet for både hans journalistik og arbejdet med MagaCin.

Gennem årene skrev og filmede Tommy et stort antal nyheder, test, rejseberetninger og historier fra motorcykelverdenen. Erfaringen kom ikke kun fra tastaturet; omkring ti år blandt de hurtigste danskere på racerbanerne og årtiers motorcykelkørsel gav en solid ballast, når nye maskiner skulle vurderes.

Mange danske motorcyklister husker nok Tommy som manden, der grundlagde FDM's køretekniske kurser for motorcyklister.

Del med en ven

0 personer snakker om “Nye Suzuki forhandlere

Skriv et svar