Japansk producent runder skarpt hjørne

300 millioner Honda mc produceret
Anslået læsetid: 1 Minutter

Honda rundede i september 2014 et skarpt hjørne, da producenten på Kumamato fabrikken i Japan ved en ceremoni fejrede fremstillingen af motorcykel nr. 300.000.000 globalt.

Virksomheden startede masseproduktion af motorcykler nationalt i 1949, hvorefter produktion udenfor landets grænser indledtes i Belgien i 1963, og den efterfølgende ekspansion har tilvejebragt 33 produktionsfaciliteter i 22 lande.

Der skulle gå næsten to årtier inden Honda i 1968 havde produceret de første 10 mio motorcykler, men kun yderligere 5 år inden eksemplar nr. 20 mio i 1973 rullede af samlebåndet.

Undervejs har producenten leveret verdens mest populære motoriserede tohjuler nogensinde, nemlig Honda Super Cub hvor imponerende 87 mio eksemplarer er langet over disken.

Æren som nr. 300.000.000 i rækken, tilfaldt en Honda Gold Wing 40th Anniversary Edition. 300 mio motorcykler er den onde lyne mig mange hvis man stiller dem op i en laaaaang række.

Carsten Olesen
Skrevet af
Journalist

Carsten har skruet i og kørt på et væld af forskellige motorcykler i mere end 40 år, og har gennem utallige oplevelser på både landevej og racerbaner over hele verden, samt som instruktør på flere hundrede kørekurser, erhvervet sig en enorm viden om, hvordan motorcykler fungerer, og hvordan de håndteres.
Den viden bruger Carsten fra tid til anden, når han skriver en historie på MagaCin, hvor han konsekvent formår at koble nyheder sammen med sine egne oplevelser fra et langt liv som motorcyklist.

Del med en ven

Skriv et svar