Ny Aprilia RSV4 og RSV4 Factory

Alt om de nye Aprilia RSV4 modeller
Anslået læsetid: 1 Minutter

Aprilias superracer RSV4 bliver opdateret til 2015. Både RSV4-RR og RSV4-Factory får den store tur. Opdateringerne ligger mest i ændringer af motor samt elektronik.

Motorens ydelse er nu hævet til 201 hk. Altså 17 mere end i tidligere udgave. Hvis alle de nye ponier er i stald, er der ingen tvivl om den 1000 cc V4 bliver en særdeles kraftig sag. Det er også nu Aprilia skal bevise noget med deres RSV4, da de netop har fejret titlen som verdensmestre i Superbike, med netop RSV4 som grundsten i raceren.

Elektronikken er nu helt opdateret med:

aTC (Aprilia Traction Control) med 8 indstillinger

aWC (Aprilia Wheelie Control) med 3 indstillinger

aLC (Aprilia Launch Control) med 3 indstillinger

aQS (Aprilia Quick Shift)

RSV4 er naturligvis også udstyret med det avancerede Race ABS som alle superbikes efterhånden indeholder.

Det skal blive spændende at se om Aprilia RSV4 kan gøre livet usikkert for BMW S1000RR, Yamaha R1 og alle de andre vildbasser.

Tommy Rønn
Skrevet af
Journalist

Tommy Rønn var medstifter af MagaCin og en af de centrale kræfter bag opbygningen af mediet. Med en fortid som racerkører, motorjournalist og mangeårig motorcyklist var interessen for motorcykler fundamentet for både hans journalistik og arbejdet med MagaCin.

Gennem årene skrev og filmede Tommy et stort antal nyheder, test, rejseberetninger og historier fra motorcykelverdenen. Erfaringen kom ikke kun fra tastaturet; omkring ti år blandt de hurtigste danskere på racerbanerne og årtiers motorcykelkørsel gav en solid ballast, når nye maskiner skulle vurderes.

Mange danske motorcyklister husker nok Tommy som manden, der grundlagde FDM's køretekniske kurser for motorcyklister.

Del med en ven

Skriv et svar