Nye 2014 Honda modeller

De nye fra Honda følger fornufts-princippet
Anslået læsetid: 1 Minutter

Honda fortsætter i 2014 den fornuftige linie. NC 700 er allerede blevet en verdensplage, og nu kommer flere maskiner efter selvsamme koncept fra Honda.

Honda CTX700 og Honda CTX700N er bygget på samme parallel twin motor som NC 700. Det betyder 670 ccm med gigantisk bundtræk. Det betyder også at nyhederne kan vælges med dobbeltkoblings-gearkasse som NC700.

Sædehøjden på disse choppede udgaver af NC700 er dejlig lav, så alle kan føre dem trygt og sikkert. Sølle 70 cm over sædet betyder at alle kan nå jorden på disse to nye.

Honda importøren informerer om at CTX modellerne allerede er i ordrebogen. Hvornår de lande i Danmark vides ikke, men kalenderen siger sandsynligvis 2014 før vi har dem i butikkerne. Ydermere er hjemtagning til Danmark naturligvis afhængig af pris, som endnu ikke kendes.

Tommy Rønn
Skrevet af
Journalist

Tommy Rønn var medstifter af MagaCin og en af de centrale kræfter bag opbygningen af mediet. Med en fortid som racerkører, motorjournalist og mangeårig motorcyklist var interessen for motorcykler fundamentet for både hans journalistik og arbejdet med MagaCin.

Gennem årene skrev og filmede Tommy et stort antal nyheder, test, rejseberetninger og historier fra motorcykelverdenen. Erfaringen kom ikke kun fra tastaturet; omkring ti år blandt de hurtigste danskere på racerbanerne og årtiers motorcykelkørsel gav en solid ballast, når nye maskiner skulle vurderes.

Mange danske motorcyklister husker nok Tommy som manden, der grundlagde FDM's køretekniske kurser for motorcyklister.

Del med en ven

0 personer snakker om “Nye 2014 Honda modeller

  1. Syntes faktisk det er rart med lidt design mæssigt nytænkning :-). Meeeen der mangler sgu da ABS på de afbillede modeller :-/ håber da det kommer på danske modeller …

  2. Sædehøjden […] er dejlig lav
    Vel er den ej. Den er da irriterende lav, så os med normal benlængde skal sidde med knæene oppe over ørerne. Tommy Rønn og andre hobitter kan tage et par støvler med ekstra højde på. Vi andre har ikke de muligheder.

  3. Den er sku da FED, koster 9000 US$, så mon ikke den kommer til at ligge på små, 120-130.000 på DK plader..

Skriv et svar