Danskerne trodsede regnen

MC Festival blev vel besøgt
Anslået læsetid: 1 Minutter

Ca. dobbelt så mange gæster sammenlignet med sidste års Festival. Flot, specielt da sidste år blev afviklet i bragende solskin og dette års arrangement foregik i silende regn. Faktisk tiltrak arrangementet ca. 10 gange så mange gæster sammenlignet med seneste måneds arrangement på Padborg Park.

En af grundene til de mange gæster, vejret in mente, skyldes utvivlsomt Motorcykelugen der for alvor har sat motorcyklerne på landkortet. Også det specielle arrangement, Kør MC uden kørekort, viste sig at være et stort trækplaster, som alene tiltrak ca. 500 nysgerrige hvoraf over 100 ønskede at prøve den tohjulede verden.

MC Festival bliver en fremtidig tradition som vi på MagaCin gerne besøger igen.

Tommy Rønn
Skrevet af
Journalist

Tommy Rønn var medstifter af MagaCin og en af de centrale kræfter bag opbygningen af mediet. Med en fortid som racerkører, motorjournalist og mangeårig motorcyklist var interessen for motorcykler fundamentet for både hans journalistik og arbejdet med MagaCin.

Gennem årene skrev og filmede Tommy et stort antal nyheder, test, rejseberetninger og historier fra motorcykelverdenen. Erfaringen kom ikke kun fra tastaturet; omkring ti år blandt de hurtigste danskere på racerbanerne og årtiers motorcykelkørsel gav en solid ballast, når nye maskiner skulle vurderes.

Mange danske motorcyklister husker nok Tommy som manden, der grundlagde FDM's køretekniske kurser for motorcyklister.

Del med en ven

Skriv et svar