Første sejr for BMW i Superbike VM

Drama på Donington
Anslået læsetid: 3 Minutter

Melandri skrev i løb 1 historie for BMW med den første sejr nogensinde i Superbike VM, endda med endnu en BMW (Haslam) på 2. pladsen. Sykes kæmpede sig sidst i løbet forbi både Biaggi og Rea og tog 3. pladsen. Checa kunne ikke helt følge frontgruppen og blev 6'er, knapt 5 sekunder efter Melandri.

Løb 2 blev meget dramatisk, ikke mindst pga. britten og hjemmebane-mand Jonathan Rea's adfærd på banen. Adskillige gange lavede han nogle meget friske indenomsoverhalinger, der medførte kontakt og næsten styrt for Haslam og Biaggi – og i sidste sving på sidste omgang gik det galt, idet Rea i fbm endnu en indenomsoverhaling ramte Haslam, der førte løbet og lå til en BMW-dobbeltsejr. Haslam styrtede og tog teamkollega Melandri, der lå 2'er, med ned. Rea kørte derefter i mål som vinder med Biaggi lige efter. Sykes blev nr 3 igen. Der tales i krogene (bl.a på You tube) om at Rea burde have haft en straf for sin manøvre i sidste sving og at han tilmed sparkede til Haslam's motorcykel, idet de ramlede sammen. Det sidste ord er nok ikke sagt i den sag endnu.

Ellers kan nævnes fra løb 2 at der var 6 forskellige mc-mærker i top 6, at Checa og flere andre styrtede i 1. sving og at Supersport verdensmester, britten Chaz Davies, endelig er begyndt at markere sig og med sin 7. plads fik sin hidtil bedste placering i Superbike.

Supersport løbet blev også historisk, i hvert fald for den 21-årige britte Sam Lowes der fik sin første, længe ventede sejr i Supersport. Han har kæmpet godt 1 år for det, sat adskillige poles og været tæt på sejr flere gange. Det holdt hårdt i dag, for han havde lidt af maveonde i flere dage og skadet hånden i træningen, og Sofuoglu pressede ham hårdt de sidste omgange. 3'er blev polemand Cluzel, der har bidt sig fast som en bejler til titlen og nu ligger 3'er samlet.

Superbike løb 1 (top 10/23)
1 Melandri ITA BMW
2 Haslam GBR BMW +0.728
3 Sykes GBR Kawasaki +1.609
4 Rea GBR Honda +1.819
5 Biaggi ITA Aprilia +2.102
6 Checa ESP Ducati +4.820
7 Giugliano ITA Ducati +7.520
8 Guintoli FRA Ducati +7.927
9 Camier GBR Suzuki +15.144
10 Fabrizio ITA BMW +16.065

Superbike løb 2 (top 10/23)
1 Rea GBR Honda
2 Biaggi ITA Aprilia + 0.508
3 Sykes GBR Kawasaki +2.029
4 Camier GBR Suzuki +4.245
5 Guintoli FRA Ducati +6.595
6 Badovini ITA BMW +17.469
7 Davies GBR Aprilia +17.788
8 Baz FRA Kawasaki +21.093
9 Hickman GBR Suzuki +21.866
10 Ayoama JAP Honda +22.620

Superbike – stilling (top 10/27)
1 Biaggi ITA Aprilia 128,5
2 Sykes GBR Kawasaki 123,5
3 Rea GBR Honda 108
4 Checa ESP Ducati 105,5
5 Melandri ITA BMW 97,5
6 Haslam GBR BMW 89
7 Guintoli FRA Ducati 85
8 Laverty IRL Aprilia 65
9 Giugliano ITA Ducati 50
10 Smrz CZE Ducati 44,5

Supersport – resultat (top 10/34)
1 Lowes GBR Honda
2 Sofuoglu TUR Kawasaki +0.678
3 Cluzel FRA Honda +3.987
4 Parkes AUS Honda +8.088
5 Richards AUS Triumph +11.786
6 Morais RSA Kawasaki 20.849
7 Quarmby RSO Honda +23.795
8 Debise FRA Honda +24.094
9 Mc Connell AUS Triumph +26.663
10 Foret FRA Kawasaki +26.806

Supersport – stilling (top 10/24)
1 Sofuoglu TUR Kawasaki 81
2 Lowes GBR Honda 76
3 Cluzel FRA Honda 64
4 Foret FRA Kawasaki 55
5 Parkes AUS Honda 42
6 Baldolini ITA Triumph 38
7 Quarmby RSO Honda 34
8 Morais RSA Kawasaki 27
9 Leonov RUS Yamaha 26
10 Lanzi ITA Honda 25

Thomas Bendixen
Skrevet af
Journalist

Thomas blev en del af MagaCin i 2011 og skrev i nogle år om alt fra motorcykler og teknik til international roadracing, hvor især MotoGP, Superbike og Supersport har fyldt mange spalter.

Motorcykelerfaringen går dog endnu længere tilbage. Thomas har kørt motorcykel siden 1980'erne og har en særlig forkærlighed for totaktere – ikke mindst Yamaha RD 350, som han har tilbagelagt et imponerende antal kilometer på.

Interessen for motorcykler bygger med andre ord på mange års erfaring både foran tastaturet og bag styret.

Del med en ven

Skriv et svar