Verge og Donut Lab: Nye testresultater rejser spørgsmål

En ny batteritest giver anledning til at se nærmere på historien fra RMK til Verge og Donut Lab, hvor teknik, økonomi og ejerskab rejser spørgsmål.
Anslået læsetid: 15 Minutter

MagaCin har efterhånden gennem en del år fulgt den noget usædvanlige historie om finske Verge Motorcycles og sidenhen teknologivirksomheden Donut Lab, der hævder at have udviklet et solid-state-batteri med egenskaber, som kan vende op og ned på vores forestillinger om elektriske motorcykler.

Advarsel: Denne artikel kan være lidt langhåret læsning.

I marts beskrev vi i artiklen Verge fortsætter kampen, hvordan virksomheden forsøgte at imødegå den omfattende skepsis med en række laboratorietest udført af den finske forskningsorganisation VTT. En måned senere var der stadig flere spørgsmål end svar, da vi i Ny Donut Lab video kører i tomgang og tvivlen vokser så nærmere på den fortsatte dokumentation og de indvendinger, som var begyndt at dukke op.

Efterfølgende har Donut Lab offentliggjort endnu en VTT-test, og denne gang er det batteriets egenskaber ved 30 graders frost, der er blevet undersøgt. Selvom resultaterne denne gang er interessante, besvarer de dog langt fra alle spørgsmål om den hævdede solid-state-batteriteknologi.

Og selvfølgelig heller ikke de mere overordnede spørgsmål om meget andet, der efterhånden knytter sig til den finske teknologivirksomhed. Det, der oprindeligt begyndte som én opfinders usædvanlige idé om en elektrisk motorcykel med motoren integreret i et navløst baghjul, har nemlig gennem årene udviklet sig til en langt mere omfattende virksomhedskonstruktion med flere selskaber, investorer og teknologiske forretningsområder.

Og når vi nu alligevel har indledt med Donut Labs opsigtsvækkende batteriteknologi, er det måske værd at dykke ned i, hvordan projektet har udviklet sig fra RMK til Verge og Donut Lab, hvad virksomhederne faktisk har opnået, og hvilke spørgsmål der stadig mangler svar på.

For at få adgang til dette indhold skal du købe MagaCin Adgang or MagaCin Adgang 6 mdr..

Del med en ven

lock

Lås op nu
... og se resten af artiklen

(Mere end 12.000 artikler)

Bliv medlem af MagaCin

Få fuld adgang til Danmarks største nyhedssite om motorcykler.

MÅNEDLIG

29kr.
per måned

Fuld adgang til MagaCin

Bliv medlem
Carsten Olesen
Skrevet af
Journalist

Carsten har skruet i og kørt på et væld af forskellige motorcykler i mere end 40 år, og har gennem utallige oplevelser på både landevej og racerbaner over hele verden, samt som instruktør på flere hundrede kørekurser, erhvervet sig en enorm viden om, hvordan motorcykler fungerer, og hvordan de håndteres.
Den viden bruger Carsten fra tid til anden, når han skriver en historie på MagaCin, hvor han konsekvent formår at koble nyheder sammen med sine egne oplevelser fra et langt liv som motorcyklist.

Indtast rabatkode