2027 Ducati Multistrada V4 S Grand Tour præsenteret
Ducati er godt i gang med udrulningen af modelprogrammet for 2027, og i dag er italienerne klar med endnu en nyhed i forbindelse med Ducati World Première.
Årets udgave af Ducatis efterhånden traditionelle føljeton blev skudt i gang med Desmo450 SM.
Mærkets første fabriksbyggede supermoto-racer, som bygger videre på den satsning, Ducati indledte med Desmo450 MX.
Få dage senere dukkede tre modelnavne op i amerikanske emissionsdokumenter, så man må antage, at Ducati Diavel V4 S, Panigale V4 SP og Streetfighter V4 SP er på vej.
Men en lille uge senere så vi ikke en af netop de tre V4-brødre, for i den ombæring gik Ducatis føljeton i en ganske anden retning. Det blev dog i V4-familien, da Ducati præsenterede 2027-udgaven af Multistrada V4 Pikes Peak.
Her var der ikke tale om den store tekniske revolution, men derimod et opdateret udseende og flere muligheder for individuel tilpasning direkte fra fabrikken.
Dermed har de første kapitler i Ducati World Première 2027 budt på to temmelig forskellige motorcykler, og en del snak om tre andre. Men det er altså ikke blevet lettere at gætte på, hvad fabrikken i Borgo Panigale har tænkt sig at trække op af hatten næste gang, når der i år slet ikke varsles om webseriens kommende afsnit.
For i modsætning til tidligere år har Ducati denne gang droppet både den offentlige præsentationsplan og de kryptiske overskrifter, som tidligere gav os små fingerpeg om de kommende modeller.
Men i dag er Ducati ikke desto mindre klar med næste model i 2027-programmet, der viser sig at være endnu en Multistrada i form af 2027-udgaven af Ducati Multistrada V4 S Grand Tour.
Ducati har ligesom for en uge siden delt en præsentationsvideo, hvor vi denne gang heldigvis tilgodeses med en udgave i fuld størrelse.
Mere end nye farver
Der er denne gang tale om mere end nye farver og grafik, for Ducati Multistrada V4 S Grand Tour er blevet opdateret med en række af de tekniske løsninger, vi allerede kender fra den seneste generation af Multistrada V4.
1.158 cc V4 Granturismo-motoren leverer fortsat 170 hk ved 10.750 o/min. og 123,8 Nm ved 9.000 o/min., men Extended Cylinder Deactivation frakobler ikke længere blot de bageste cylindere ved stilstand. Det kan nu også ske under bestemte kørselsforhold, hvilket ifølge Ducati reducerer brændstofforbrug og emissioner med op til seks procent sammenlignet med forgængeren.
Også elektronikken er ført ajour. Ducati Vehicle Observer, der ved hjælp af en række virtuelle sensorer beregner de kræfter, som påvirker motorcyklen, arbejder blandt andet sammen med kurve-ABS og Ducati Wheelie Control, mens det kombinerede elektroniske bremsesystem fordeler bremsekraften mellem for- og baghjul efter kørselsforhold og belastning.
Den semiaktive Ducati Skyhook Suspension EVO har fået en ny positionssensor i forgaflen og såkaldt Bump Detection, der løbende tilpasser affjedringen efter underlagets beskaffenhed. Automatic Lowering Device sænker automatisk motorcyklen med op til 30 mm ved hastigheder under 10 km/t og hæver den igen, når hastigheden overstiger 50 km/t.
Grand Tour er stadig den veludstyrede Multistrada
Som navnet antyder, er Grand Tour fortsat den rejseorienterede udgave, hvor Ducati stort set har sat kryds ved alt på udstyrslisten. Radar med adaptiv fartpilot, Blind Spot Detection og Forward Collision Warning er standard sammen med blandt andet 60-liters sidetasker, dæktryksovervågning, ekstra LED-lygter, tågebaglygte, dynamiske blinklys og centralstøtteben.
2027-udgaven er også udstyret med varme i håndtag samt fører- og passagersæde, mens et nøglefrit tankdæksel betyder, at nøglen kan forblive i lommen ved tankning. Ducati har desuden flyttet sidetasker og topboks længere bagud for at give passageren bedre plads, og bagsvingerens omdrejningspunkt er ændret for at øge anti-squat-effekten, hvilket blandt andet skal forbedre køreegenskaberne med fuld oppakning.
Serviceintervallet for kontrol af ventilspillerum er fortsat imponerende 60.000 kilometer, og i Europa leveres Multistrada V4 S Grand Tour med fire års garanti uden kilometerbegrænsning gennem Ducatis 4EVER-program.
Se også Ducatis egen liste over, hvad italieneren har valgt at fremhæve i forbindelse med dagens lancering.
Grand Tour special equipment
- Exclusive ‘Grand Tour’ livery
- Front and rear radar system with Adaptive Cruise Control (ACC), Blind Spot Detection (BSD) and Forward Collision Warning (FCC)
- Additional LED spotlights
- Tyre Pressure Monitoring System (TPMS)
- Rear fog light
- Dynamic indicators
- Technopolymer side panniers integrated into the livery
- Hands-free fuel cap
- Centre stand
- Heated grips
Key standard features
- 1,158 cc Ducati V4 Granturismo engine with 60,000 km valve clearance check intervals and Extended Cylinder Deactivation
- Aluminium monocoque frame, steel-tube subframe and aluminium double-sided swingarm
- Repositioned swingarm pivot to increase the anti-squat effect, improving rideability even when fully loaded
- Marzocchi Ducati Skyhook Suspension (DSS) Evolution semi-active electronic suspension featuring a fork position sensor, “Auto” suspension mode function, Automatic Lowering Device and Easy Lift. 170 mm front and 180 mm rear travel; increased preload range (+8 mm)
- Side panniers and top case positioned further back to improve passenger comfort and freedom of movement. Die-cast top case mount for enhanced sturdiness
- Alloy wheels (120/70-19” and 170/60-17”) with Pirelli SCORPION™ Trail II tyres
- Bosch-Brembo ABS 10.3ME Cornering braking system
- Dual 330 mm diameter front discs with Brembo Stylema® radial calipers
- 280 mm x 6 mm rear disc with progressive-linkage actuation
- Full-LED headlight with DRL and enhanced-efficiency Ducati Cornering Lights (DCL)
- Dashboard with 6.5” full-colour TFT display
- Bosch Inertial Measurement Unit (IMU)
- 4 Power Modes
- 5 Riding Modes (Sport, Touring, Urban, Wet, Enduro)
- Ducati Vehicle Observer (DVO)
- Ducati Wheelie Control (DWC)
- Ducati Traction Control (DTC)
- Engine Brake Control (EBC)
- Hands-Free Ignition
- Ducati Connect with phone, music and map navigation apps
- Ducati Quick Shift (DQS) Up & Down
- Cruise Control
- Vehicle Hold Control (VHC)
- Ducati Brake Light EVO
Den nye Ducati Multistrada V4 S Grand Tour begynder at lande hos europæiske Ducati-forhandlere i november 2026, men du kan allerede nu læse mere om dagens italienske nyhed på Ducatis website, som for kort tid siden er opdateret med modellen.




