Hvor kommer din motorcykel egentlig fra?

Vi motorcyklister taler gerne om motorcykler, hvad enten de er europæiske, amerikanske eller asiatiske, og vi ved da også alt om de forskellige mærkers nationalitet.
Ducati er italiensk, BMW er tysk, Triumph er britisk, Harley-Davidson og Indian er amerikanske, og Honda, Yamaha, Kawasaki og Suzuki er japanske.
Men holder den forestilling i virkeligheden vand?

Det kan være et følsomt emne for passionerede motorcykelentusiaster og nok især for inkarnerede mærkefanatikere, som er overbeviste om, at deres motorcykel er verdens bedste, fordi den er fremstillet i et bestemt land.
Jeg køber kun originale oliefiltre, og nu må jeg vist nok hellere se at få købt et originalt kædekit er ikke ukendte fraser, for kun de bedste originale stumper er gode nok.

Lidt pudsigt fik denne skribent og en kammerat for mange år siden brug for nye blinklysglas til min egen Triumph og makkerens Moto Guzzi. Det blev en nem og hurtig bestilling, for blinklysene viste sig at være nøjagtigt ens, og sjovt nok konstaterede vi ved den lejlighed, at tændingslåsene på motorcyklerne såmænd også var identiske.
Og det er faktisk slet ikke så mærkeligt endda.

Dykker man lidt ned i, hvor og hvordan en moderne motorcykel egentlig bliver til, bliver det hurtigt mere kompliceret, end man umiddelbart skulle tro. For et mærkes tilhørsforhold til et bestemt land er ikke nødvendigvis fastlåst for evigt og følger heller ikke nødvendigvis en ny ejers nationalitet.
Hverken udviklingsarbejdet, produktionen eller fremstillingen af de enkelte komponenter behøver i realiteten at foregå i det land eller hos den virksomhed, vi ofte forbinder med mærket.

Det er langt fra en ny udvikling, da motorcykelindustrien gennem årtier har udviklet sig til en global industri, hvor motorcykler og komponenter krydser landegrænser, og hvor selv nogle af de mest traditionsrige mærker ikke længere entydigt kan forbindes med ét enkelt land.

Så hvor kommer din motorcykel egentlig fra? Spørgsmålet er i mange tilfælde for upræcist, for det er et voldsomt omfattende emne med mange gråzoner.
Vi har i denne artikel blot berørt overfladen og begrænset indholdet til nogle eksempler på, hvorfor spørgsmålet er vanskeligt at besvare med et enkelt ord.

Japanerne har gjort det i årtier

Det er nærliggende at betragte globaliseringen som en nyere udvikling, hvor især europæiske producenter i de senere år har flyttet produktion til lande med lavere produktionsomkostninger, men udviklingen begyndte for rigtig mange år siden. Vi begrænser os i denne ombæring til ikke at se mere end cirka 30 år tilbage i tiden.

Lad os som et eksempel se på Yamaha, der i april 2002 offentliggjorde en plan om at etablere et udviklings- og forsyningscenter for komponenter i kinesiske Suzhou. Formålet var blandt andet at finde kinesiske komponentproducenter, udvikle dele, få produktionen udført hos lokale virksomheder og levere komponenterne videre til Yamahas produktionsanlæg verden over.

Yamaha lagde dengang ikke skjul på økonomien i projektet, og en øget anvendelse af kinesisk producerede komponenter skulle bidrage til lavere produktionsomkostninger på Yamahas fabrikker både i Japan og andre lande. På daværende tidspunkt havde Yamaha sågar allerede etableret kinesisk produktion af blandt andet motorcykelmotorer, karburatorer, elektriske komponenter og affjedring.

Og Yamaha er langt fra det eneste eksempel, for følger man komponenterne, produktionen og pengene gennem den moderne motorcykelindustri, bliver mærkernes nationalitet hurtigt noget mere mudret.