Hænderne op

Motorcykelbranchen kan ikke får hænderne ned
Anslået læsetid: 1 Minutter

Allerede nu, så tideligt på sæsonen, taler mange forhandlere om et marked der klart overgår deres forventninger.

Forventningerne til 2011 var, hos mange forhandlere, ganske afdæmpede efter de seneste års afmatning, men nu er troen tilbage på butikkernes hylder.

Fra Varde melder en forhaldler, at de allerede nu har solgt næsten samme mængde udstyr som gennem hele sæsonen sidste år. Selvsamme forhandler fortæller også at de gennem sidste 2 uger har solgt 22 motorcykler. Om det er rent pral ved vi desværre ikke noget om, men det er samme positive røst vi hører fra mange forhandlere.

Et andet godt eksempel på den positive udvikling, er nyopslåede stillingsannoncer hos landets forhandlere. Det er år siden vi har set nye jobs i motorcykelbranchen. Nyopslåede stillinger er den bedste retningsviser når positive tendenser skal verificeres.

På MagaCin tør vi godt spå at 2011 bliver et bedre MC-år end 2010. Også nødvendigt da brugtmarkedet bugner, men nu bliver der altså solgt igen.

Desværre er det ikke alle brugtsælgere der har fulgt markedstendenserne. Nok bliver der igen solgt motorcykler, men dem der tror deres tohjuler er en gammel guldbunke, må nok forvente at beholde deres maskine. Dem der sælger, er dem der har  fundet markedsniveauet.

Tommy Rønn
Skrevet af
Journalist

Tommy Rønn var medstifter af MagaCin og en af de centrale kræfter bag opbygningen af mediet. Med en fortid som racerkører, motorjournalist og mangeårig motorcyklist var interessen for motorcykler fundamentet for både hans journalistik og arbejdet med MagaCin.

Gennem årene skrev og filmede Tommy et stort antal nyheder, test, rejseberetninger og historier fra motorcykelverdenen. Erfaringen kom ikke kun fra tastaturet; omkring ti år blandt de hurtigste danskere på racerbanerne og årtiers motorcykelkørsel gav en solid ballast, når nye maskiner skulle vurderes.

Mange danske motorcyklister husker nok Tommy som manden, der grundlagde FDM's køretekniske kurser for motorcyklister.

Del med en ven

Skriv et svar