Så går det løs…

Danskerne kan ikke få bedre årsstart
Anslået læsetid: 1 Minutter

Sneen og frosten har allede lagt sig. Dagene bliver længere og temperaturen er stigende. Helt anderledes end tidligere års massive frostbid.

Bedst af alt for mange, er med garanti de mange motorcykeludstillinger vi nu skal besøge. Og det hele starter allerede på lørdag.

Lørdag d. 5. fra 09.00 – 17.00 er der Forever 2 Wheels i Dronning Margrethe Hallerne i Fredericia. En udstilling der startede som stumpemarked, men nu også indeholder flere forhandlere og deres maskiner. Se: http://forever2wheels.dk

Kun en uge senere, fra fredag d.11 til søndag d. 13., er det den store importørudstilling i Messecenter Herning der trækker. Udstillingen hedder i år Bikeshow og ekstremsport og fylder hele 3 haller. Se: http://bike-show.dk

Dem på Sjælland skal naturligvis ikke snydes. De overtager udstillingen fra Herning, dog uden ekstremsporten. Det er den 25. til den 27. dem på Sjælland skal savle over de nye maskiner. Se: http://bike-show.dk

Godt eller skidt. Du dømmer selv. MagaCin og 123mc er en del af alle udstillingerne.

Vel mødt.

Tommy Rønn
Skrevet af
Journalist

Tommy Rønn var medstifter af MagaCin og en af de centrale kræfter bag opbygningen af mediet. Med en fortid som racerkører, motorjournalist og mangeårig motorcyklist var interessen for motorcykler fundamentet for både hans journalistik og arbejdet med MagaCin.

Gennem årene skrev og filmede Tommy et stort antal nyheder, test, rejseberetninger og historier fra motorcykelverdenen. Erfaringen kom ikke kun fra tastaturet; omkring ti år blandt de hurtigste danskere på racerbanerne og årtiers motorcykelkørsel gav en solid ballast, når nye maskiner skulle vurderes.

Mange danske motorcyklister husker nok Tommy som manden, der grundlagde FDM's køretekniske kurser for motorcyklister.

Del med en ven

Skriv et svar