Kun for mænd, og kvinder med skæg

FGR Midalo moser Ducati Diavel og HD V-Rod
Anslået læsetid: 1 Minutter

Allerede inden Ducati Diavel er klar til levering, må den se sig slået med flere længder. Det tjekkiske firma FGR er klar med den mest utrolige power-cruiser kloden har set. Der er mange vanvittige projekter, men dette er en produktionsmodel vi faktisk kan bestille og købe.

FGR Midalu er udstyret med en 2442 cc V6 maskine. Pludselig er BMW´s kraftværk i deres nye 1600 GTL ikke nogen stor sag, men en lille elastikmotor. Midalu yder 240 hk og hele 200 Nm, så på FGR´s motorcykelkonstruktion kommer man aldrig til at mangle power.

Det mest imponerende er ikke motoren. Nuvel, 240 hk er flot, men prøv at se detaljerne og forarbejdningen. FGR er helt enkelt uhyre gennemført. Hele bagenden ligner næsten en kopi af Diavel, men FGR var først, så det må være Ducati der kopierer.

Ifølge FGR er prisen ikke hemmelig, men oplyses kun telefonisk, da prisen afhænger af udstyr og konfiguration. Lidt som vores egen Lauge Jensen.

Se mere, og bestil din nye FGR direkte på deres website. http://www.motofgr.com/fgr2500v6_en

Tommy Rønn
Skrevet af
Journalist

Tommy Rønn var medstifter af MagaCin og en af de centrale kræfter bag opbygningen af mediet. Med en fortid som racerkører, motorjournalist og mangeårig motorcyklist var interessen for motorcykler fundamentet for både hans journalistik og arbejdet med MagaCin.

Gennem årene skrev og filmede Tommy et stort antal nyheder, test, rejseberetninger og historier fra motorcykelverdenen. Erfaringen kom ikke kun fra tastaturet; omkring ti år blandt de hurtigste danskere på racerbanerne og årtiers motorcykelkørsel gav en solid ballast, når nye maskiner skulle vurderes.

Mange danske motorcyklister husker nok Tommy som manden, der grundlagde FDM's køretekniske kurser for motorcyklister.

Del med en ven

0 personer snakker om “Kun for mænd, og kvinder med skæg”

  1. Ja, ambitionerne fejler ikke noget – og med statsstøtte kan man jo nå langt. Hvad skal V-6'eren bruges til? Er der et nævneværdigt antal købere her i EU og i USA? I DK kommer den tæt på en mio. kr. Et lidt underligt projekt at gennemføre med statslige midler i disse finanskrisetider.

Skriv et svar