Nye investorer accelererer udviklingen af CFMOTO Storehouse - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads Job hos MagaCin
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Nye investorer accelererer udviklingen af CFMOTO Storehouse

CFMOTO Storehouse får en kapitalindsprøjtning og ser ind i fremtiden med optimisme.
23/01-2026 kl. 07:21
Anslået læsetid: 3 Minutter

CFMOTO Storehouse har fået nye investorer med om bord. Investeringen tilfører virksomheden den nødvendige kapital til at accelerere de planer, der allerede er i gang indenfor udvidelse, udvikling og et endnu stærkere setup omkring CFMOTO i Danmark.

Siden navneskiftet fra JJ Motorcykler til CFMOTO Storehouse har ambitionerne været klare.
Målet er at skabe en moderne motorcykelbutik, hvor salg, service og kundeoplevelse hænger naturligt sammen, både fysisk og digitalt. Med de nye investorer i ryggen bliver det nu muligt at realisere planerne i et højere tempo, og tænke større end nogensinde før.

CFMOTO Storehouse har som bekendt en afdeling i Randers, men arbejder i skrivende stund målrettet mod åbningen af en ny lokation på Sjælland inden motorcykelsæsonen 2026.

Den kommende Sjællands-afdeling i Frederikssund bliver en fuldt udbygget butik med både salg, værksted og service, og skal fungere som et naturligt samlingspunkt for nysgerrige sjæle øst for Storebælt.

Samtidig investeres der i digitale løsninger, som skal gøre det nemmere for kunderne at købe motorcykel, booke service, planlægge prøveture og følge hele ejer-rejsen online.

”Vi har fra start haft en klar plan for, hvor vi vil hen med CFMOTO Storehouse. Den nye investering giver os ro og handlekraft til at eksekvere planen fuldt ud. Vi vil bygge noget, der er langsigtet og gennemtænkt, og vi vil være de absolut bedste i branchen,” siger Jonas Jørgensen, indehaver af CFMOTO Storehouse.

Direktør Frank Laursen repræsenterer investoren HALCON, som er et fælles investeringsselskab for en gruppe erfarne virksomhedsledere, der primært har fokus på aktivt medejerskab i virksomheder med visionære koncepter og store ambitioner.

“Da vi fra Halcon mødte talstærkt op hos Jonas for få uger siden, tog det os mindre end én time at afklare, at det skib Jonas var ved at sætte i søen, uden tvivl var noget, vi meget gerne ville være med til at gøre både søstærkt og vandtæt gennem et solidt kapitalindskud. Derfor ser vi med sikker hånd og ekstremt store forventninger frem til de kommende års ekspansive vækst.” fortæller Frank Laursen

Ifølge Jonas skal investeringen blandt andet bruges til at styrke organisationen og udvikle de fysiske rammer.

Del med en ven

Vi støtter Kræftens Bekæmpelse 2025